DENNIS DREJER


MIDTFYN, POP: RANDI LAUBEK, Rytmescenen
Gåsehudsfaktoren er ekstremt høj, når det gælder yndefulde Randi Laubek. Stort set hvert eneste af hendes numre får hårene til at rejse sig, så smukke er de, og det er ikke noget, man kan beskytte sig imod.

Denne fantastiske sangerinde har siden debuten i 1997 haft sin helt egen afdeling af dansk musik kørende. Hun har en stemme fyldt med jazz og soul og manøvreret så kunstnerisk suverænt med begrænsning og antydning, at lignende store sangerinder som Mariah, Whitney og Beyoncé kunne lære meget.

Det er sofistikeret pop med hjerte og sjæl for et modent publikum.

Så sørgmodigt og alligevel så lykkeligt. Så stemningsmættet, dramatisk, storladent, stilsikkert og melodiøst som ind i … Jamen, det er jo kunst, og som Laubek selv synger i »Catherine Wheel« - »it's all about poetry here«.

Så endda bakket op af et helt suverænt femmandsband med nogle af Danmarks (og Sveriges) bedste musikere - Jonas Krag guitar, Thorbjørn Appelh bas, multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren, trommeslager Emil de Waal der er en nydelse i sig selv, samt luksus-korpigen Kristine Blond. Det var faktisk sangperler for svin i et semikvart fyldt telt.

Det er i hvert fald svært at få en mere perfekt feelgood-start på en ny festivaldag. Det værste, man kan sige, er, at det næsten var FOR perfekt. Man vil bare have mere. Som da »Almost Gracefully« raffineret og smukt gik over i klassikeren »Somewhere Over The Rainbow« og beviste, at Randi Laubek kan synge ALT.

Herfra ønsker vi meget mere. Eller som hun selv synger - »there's too many love songs that I haven't sung«.