Storbritannien ser ud til at stemme for at forlade EU. Det vil sende rystelser gennem Storbritannien, EU-samarbejdet og de finansielle markeder, hvor pundet allerede er styrtdykket på de asiatiske børser. Berlingske giver det her en oversigt over, hvad der er i vente på en kaotisk fredag.
»Et jordskælv.«
Det er ordet, der er gået igen, når folk højt oppe i EU-systemet har forsøgt at indramme betydningen af en eventuel britisk beslutning om at forlade EU.
Og tidligt fredag morgen trækker det i den grad i retning af, at »jordskælvet« sker - at briterne stemmer for at forlade EU. Kl. 5.30 siger stemmeoptællingen 52 procent for et »Leave« og 48 procent for et »Remain« med over halvdelen af stemmerne optalt. Og ellers meget forsigtige BBC konkluderer, at det vil blive et »Leave.«
Holder resultatet, vil det på alle måder blive en historisk dag. For Storbritannien, for EU-samarbejdet og på verdens finansmarkerderne, hvor aktierne står til store fald, når børserne åbner i Europa. Pundet styrtdykker med 8-12 procent over for andre store valutaer i den asiatiske handel.
I London vil fokus med det samme rettes mod, hvad premierminister David Cameron, der har anbefalet at blive i EU, vil gøre, og om han overhovedet kan fortsætte som premierminister.
Krisemøder i EU
I Bruxelles vil dagen også blive præget af krisemøder om, hvordan EU skal reagere. Det første planlagte møde er kl. 8, hvor formændene for de politiske grupper i Europa-Parlamentet mødes for at diskutere udfaldet og konsekvenserne.
Et vigtigere møde finder dog sted kl. 10.30, når de fire »præsidenter«, som de omtales i Bruxelles, mødes. Det vil sige formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, samt den hollandske premierminister, Mark Rutte, på vegne af den hollandske EU-formandskab.
De vil dog sandsynligvis afvente en udmelding fra David Cameron, før de kommer ud af det møde og siger noget. Bliver det et »Leave«, vil de være meget kede af resultatet, men selvfølgelig også konstatere, at det britiske folk har talt. Det vil utvivlsomt blive understreget, at EU har brug for reformer for at genvinde opbakningen i befolkningerne, men det er uvist, hvor mange detaljer der kan komme allerede fredag.
Udenrigs- og EU-ministrene mødes fredag kl. 13 for at diskutere udfaldet og konsekvenserne - dog i Luxembourg. Mødet i Luxembourg fungerer som en forberedelse af EU-topmødet tirsdag-onsdag i næste uge, som får resultatet af den britiske EU-afstemning og konsekvenserne for EU som det altoverskyggende emne. Det bliver her, hvor stats- og regeringscheferne vil tage den første diskussion i plenum af konsekvenserne for EU.
Scenario 1: Politisk og finansielt kaos
Hvad der i praksis kommer til at ske, afhænger også af, hvad David Cameron gør.
David Cameron har sagt, at han bliver som premierminister, men med en tabt afstemning kan han næppe beholde magten internt i det konservative parti, hvor vinderne vil være dem, der har kæmpet for et »Leave.« Men hvem skal så være konservativ leder, og hvordan kan en regering overhovedet sammensættes efter en særdeles beskidt valgkamp, der har splittet De Konservative voldsomt? Og hvordan vil en ny britisk regering forsøge at bruge et »Leave«? Til helt at forlade EU hurtigst muligt eller forsøge at forhandle en ny aftale? Og hvordan vil de øvrige 27 EU-lande besvare de britiske ønsker? Reelt ved ingen det.
Det eneste sikre er, at der ikke er enighed i »Leave«-lejrene om vejen frem, og at de krav, der foreløbigt er meldt ud, ikke umiddelbart kan accepteres i hverken Bruxelles, Berlin, Paris eller Rom. Med andre ord kan usikkerheden blive betydelig, og den kan blive langvarig. Det vil først og fremmest kaste Storbritannien ud i politisk og økonomisk kaos, som måske kan håndteres, hvis det kun bliver kortvarigt, men hvis det trækker ud, så kan resten af EU i den grad også blive ramt økonomisk.
Og politisk vil EU med sikkerhed blive hårdt ramt af udsigten til et britisk farvel. EU-kritiske partier i en lang række lande har meldt ud, at de så også vil have enten samme forhold som briterne eller en lignende afstemning, og hvis en sådan politisk dominoeffekt sætter ind, så kan det blive nok så vanskeligt at holde sammen på EU.
Scenario 2: Langvarig skilsmisse
Et andet Brexit-scenario er en hurtigere politisk afklaring i Storbritannien, hvorefter den formelle skilsmisseproces efter den såkaldte Artikel 50 kan indledes, hvis ellers den britiske regering beder om det. Artikel 50 giver to år til at forhandle selve skilsmissen på plads, og først derefter vil alle handelsaftalerne, som er det vigtigste for Storbritannien, skulle forhandles på plads. Der er tale om så mange uhyre komplicerede handelsaftaler, at ingen i Bruxelles kan forestille sig, at alt kan være afklaret på mindre end syv år, som også EU-præsident Donald Tusk har meldt ud. Andre taler om, at det vil vare et årti.
Den store »Vote Leave«-kampagne, der har den tidligere London-borgmester Boris Johnson som frontfigur, har dog meldt ud, at den ikke ønsker at aktivere Artikel 50 med det samme, men i stedet vil forhandle skilsmisse og handelsaftaler sideløbende. Det er der dog hverken gehør for i Bruxelles eller de store EU-landes hovedstæder. Her henvises der til traktatens klare formulering om, at udmeldelse foregår via den dertil indrettede Artikel 50.
Finansmarkederne reagerer allerede voldsomt fredag, ogt spørgsmålet er nu, hvordan reaktionen bliver i næste uge, hvis en manglende aktivering af Artikel 50 får uroen til at trække ud. Så vil en række EU-lande måske sætte hårdt mod hårdt over for briterne, for at få sat gang i en mere kontrolleret exit-proces. Ifølge den normalt velunderrettede avis Financial Times er en mulighed at betragte David Camerons orientering om resultatet af folkeafstemningen på EU-topmødet den 28.-29. juni som en formel notificering og dermed aktivering af Artikel 50. Også en trussel om i yderste tilfælde at suspendere britiske selskabers rettigheder i det indre marked luftes, men det vil der ikke umiddelbart kunne skaffes opbakning til alle de andre EU-lande.
I alle fald bliver skilsmisseprocessen langvarig, og »Vote Leave«-kampagnens håb om at have alt på plads i 2020, er der ingen, der tror på i Bruxelles - heller ikke briterne i byen.
Fakta: Det sker der efter et »Leave«
Hvis briterne stemmer for at forlade EU ved torsdagens folkeafstemning, skal den britiske regering først beslutte sig for en strategi. Allerede den 28.-29. juni mødes EUs stats- og regeringschefer til topmøde, hvor Storbritanniens premierminister, David Cameron, skal orientere om udfaldet. Spørgsmålet er, om Cameron overhovedet kan fortsætte som premierminister, og hvis ikke er det uvist, hvor konkret han kan være.
Selve udmeldelsesprocessen er fastsat i Lissabon-traktatens Artikel 50. Det er Storbritannien, der formelt skal aktivere Artikel 50 og fra det tidspunkt er der to år til at forhandle skilsmissebetingelserne, da EU-traktaterne holder op om at gælde præcis to år efter, at Artikel 50 er aktiveret.
To år er dog for kort til at også at forhandle alle fremtidens samhandelsaftaler på plads. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der leder EU-topmøder, sagde i sidste uge, at »syv års politisk limbo og usikkerhed« i forholdet mellem EU og Storbritannien ville være det »uundgåelige« resultat af Brexit.
