I torsdags troede den amerikanske læge Kent Brantly, at han skulle dø. Ni dage forinden var han blevet smittet med ebola, mens han arbejdede i Liberia i det vestlige Afrika. Hans tilstand blev kun værre og værre. Feberen rasede i hans krop. Han kunne ikke andet end ligge og vente. Til sidst ringede han til sin kone for at sige endeligt farvel.

Kent Brantly vågnede den 22. juli og vidste, at noget var galt. Han havde pludselig fået feber. Han valgte derfor at isolere sig selv for ikke at smitte andre. Tre dage senere fik også hans kollega Nancy Writebol symptomerne på ebola, som blandt andet er høj feber, hovedpine, diarré, ondt i halsen, udslæt, opkast og indre og ydre blødninger. 

En blodprøve fra dem begge viste, at de var blevet smittet.

Men nu er Brantly tilbage på benene. I et sidste forsøg på at redde begge amerikaneres liv, blev de givet eksperimentelt medicin, der endnu ikke er godkendt og stadig er på forsøgs-stadiet. Den nye medicin, der har navnet 'ZMapp' og som er udviklet af det amerikanske bioteknologiske firma Mapp Biopharmaceutical Inc, endte med at redde deres liv. 

Brantly kunne derfor selv gå ind ad dørene til Emory University Hospital i Atlanta i sidste uge, hvor han var blevet evakueret til. Det skriver CNN.

Ikke testet på mennesker før
 
Begge amerikanere fik at vide, at behandlingen med den nye type medicin aldrig før var blevet testet på mennesker. Det havde indtil da kun været prøvet i små eksperimenter på aber, hvor det havde vist sig at have en gavnlig effekt.   

Ifølge firmaet overlevede fire aber, der var blevet testet positiv for ebola, efter de fik medicinen inden for 24 timer, efter de var blevet smittet af virusset. To ud af fire aber overlevede, efter de givet medicinen inden for 48 timer efter at være blevet smittet. 

Brantly og Writebol viste derfor, at medicinen var forbundet med stor risiko. De gav alligevel deres accept til, at de gerne ville behandles med den. Men hvor aberne alle havde fået den tidligt i forløbet efter at være blevet smittet, havde Brantly været syg i ni dage, før han fik den nye medicin, der forhindrer at virusset spreder sig og inficere nye celler.

Brantly gav til at begynde med tilladelse til, at Writebol skulle have den første dosis af medicinen, fordi han mente, at han havde en bedre chance for at bekæmpe virusset selv, da han er yngre end Writebol. Men efterhånden som dagen i torsdags skred frem, blev hans tilstand hurtigt forværret. Han fik til sidst svært ved at trække vejret. Derfor fik han som den første den nye type medicin.

'Mirakuløs' behandling
 
Allerede efter en time havde han fået det bedre. Han vejrtrækning blev lettere, og hans udslæt forsvandt. En af lægerne beskriver det som 'mirakuløst'. 

Den efterfølgende morgen var Brantly i stand til selv at tage et bad, før han blev fløjet tilbage til USA med et ambulance-fly.

Writebols tilstand blev ikke nær så forbedret som Brantlys, da hun modtog medicinen første gang. Men da lægerne søndag gav hende endnu en dosis, var forandringen markant større. Hendes tilstand blev stabil nok til, at hun også kunne evakueres tilbage til USA, hvor hun senere på ugen bliver indlagt på samme hospital som Brantly.

Selvom de to amerikanere viser tegn på at have fået det bedre, efter de fik medicinen, advarer både Verdenssundhedsorganisationen WHO og Læger Uden Grænser mod, at man bruger en utestet behandling midt under en mulig epidemi. 

- Som læger er det et svært valg at give utestet medicin til en patient, fordi vores førsteprioritet er ikke at gøre skade, og vi kan ikke være sikre på, at den eksperimentelle behandling ikke vil gøre mere skade end gavn, skriver Læger Uden Grænser i en pressemeddelelse. 

'ZMapp' er endnu ikke godkendt til at blive brugt på mennesker. Og medicinen har endnu ikke været igennem de kliniske tests. Dog kan medicinen blive givet under USAs 'compassinate use'-regulation, som tillader brugen af medicin, der endnu ikke har været igennem kliniske tests.