Det var meget tæt på, at det i slutningen af 2010 var lykkedes højtplacerede skattechefer at fjerne flere akter på en liste til Folketingets Ombudsmand. Det forklarede Skatteministeriets tidligere produktionsdirektør Steffen Normann Hansen mandag formiddag til Skattesagskommissionen.
»Der var fire akter, Peter Loft (ministeriets departementschef, red.) ikke mente, skulle være med, for det var dels den håndskrevne ting og så den disposition, han havde lavet for sig selv,« forklarede Steffen Normann Hansen.
»Hvis akterne skulle være der, skulle de i hvert fald ikke have hans navn på.«
Ombudsmanden gik ind i sagen og bad om akterne, efter en journalist fra Jyllands-Posten havde klaget over et afslag fra Skatteministeriet på en aktindsigt om dokumenter i skattesagen.
Det »generede Peter Loft en del«, at Ombudsmanden gik ind i sagen, fortalte Steffen Normann Hansen, fordi departementschefen mente, at Ombudsmanden brugte sagen til at undersøge Skats nye organisering.
Allerede i foråret 2010, altså før der overhovedet eksisterede en skattesag om Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnock, havde Ombudsmanden interesseret sig for den nye konstruktion i Skat, hvor skatteregionerne var blevet lagt ind under Skatteministeriets departement. Ombudsmandens interesse for, om der nu var vandtætte skotter affødte i august 2010 en bekendtgørelse, som præciserede den nye konstruktion.
De fire akter, som Peter Loft ville have slettet, er det såkaldte BT-notat, Peter Lofts meget omtalte fire linjer om Thorning og Kinnocks familiemæssige forhold, Peter Lofts overbliksnotat om sagen på to sider og en samling papirer med blandt andet et udkast til selve skatteafgørelsen, som Skat København havde leveret til Skatteministeriet.
»Den 13. december havde Erling Andersen (Skat Københavns øverste direktør, red.) talt med Lisbeth Rasmussen (skattechef, red.), og hun forklarede ham, at han skulle stå stejlt på, at akterne ikke skulle fjernes, og at de ikke kunne slettes af en sagsbehandler. Og her tilkendegav Peter Loft, at hvis akterne skulle være der, skulle de i hvert fald ikke have hans navn på,« forklarede Steffen Normann Hansen.
Peter Loft bad herefter sin produktionsdirektør undersøge, om det var rigtigt, at akterne ikke kunne slettes. Steffen Normann Hansen forhørte sig hos den ansvarlige sagsbehandler, der den 14. december 2010 gav følgende svar.
»Fra morgenstunden kommer hun så og siger, at den systemansvarlige godt kan fjerne akter, men hun er enig i, at de skal tilakteres, altså man ikke kan fjerne dem,« fortalte Steffen Normann Hansen kommissionen.
Akterne blev aldrig slettet, men det lykkedes Peter Loft at få fjernet sit navn på de fire akter.
Normann Hansen er tidligere blevet konfronteret med, hvad Skatteministeriet foretog sig over for Ombudsmanden. I udgangen af en tidligere afhøring konfronterede advokat Nicolai Westergaard, bisidder for flere vidner fra Skat København, Normann Hansen med, at der var blevet rettet i titlerne på aktlisten til Ombudsmanden. Dengang kunne Normann Hansen »simpelthen ikke huske det«, men mandag formiddag begyndte det alligevel at dæmre hos produktionsdirektøren.
