Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: GO GREEN-kuren og

Kroppen er en fantastisk maskine. Man kan meget mere, end man selv tror, og oftest er det hjernen og ikke fysikken, der sætter begrænsningerne. Kroppen tilpasser sig de belastninger, den udsættes for. Jo mere, man fysisk presser sin krop, jo stærkere bliver den, forudsat at man gør det rigtigt og ”tanker” op med den rigtige ”benzin”.

I min konsultation taler vi naturligvis meget om kostændringer til at opnå en idealvægt, men motionen er også vigtigt. Måske tager man ikke fat i begge dele på en gang - men starter med den ene og følger op med den anden som en god vane. Små skridt har også en berettigelse.

Se din krop som en bilmotor, der skal passes, plejes og vedligeholdes. Den har ikke godt af aldrig at køre, men den har heller ikke godt af aldrig at stå stille. Fylder du den rigtige olie og benzin på og sørger for, at den kommer til service af og til, så er sandsynligheden større for, at den kører bedre og holder længere.

Fra du fylder 35, går det ned ad bakke med fysikken. Du mister muskelmasse, dine led, sener og knogler bliver svagere og din fysiske formåen falder generelt. Du kan dog bremse omfanget og hastigheden af dette forfald ved at træne jævnligt. Der er lavet mange videnskabeligt dokumenterede undersøgelser, hvor man f.eks. har sat en gruppe ældre mennesker på over 80 år til at styrketræne. Efter en periode på otte uger med to-tre gange ugentlig træning havde forsøgsgruppen opnået samme styrke som en gruppe 65-årige, der ikke trænede. De var så at sige blevet 20 år yngre!

Motion forebygger også overvægt. Og et sundt vægttab handler ikke alene om de kilo, der ryger af. Hvis du ikke ændrer hele din livsstil og indfører regelmæssig motion, ender du med at blive det, man populært kalder ”tyndfed”. Dvs. at du måske opnår din idealvægt, men din krop er lige så usund, som da du var overvægtig. Og du er stadig i risikogruppen for livsstilssygdomme, fordi du udadtil ser sund ud, men indeni er du det stik modsatte.

Dette er især et problem blandt teenagere. De har måske den optimale vægt, men er fysisk inaktive og tanker den forkerte benzin i form af forkert kost.

Tag igen bilen som eksempel og forestil dig en flot Ferrari med en opslidt og misligholdt motor. Hvor langt tror du, den kan køre? Rent faktisk er det sundere at være en smule overvægtig og i god form end det modsatte. Men det optimale er selvfølgelig, at både vægten og kondien er på plads.

De to ting bør gå hånd i hånd.

UGENS TIP: 30 minutter om dagen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne som minimum får 30 minutters motion dagligt. De 30 minutter kan du dele op i 3 x 10 minutter, hvis det passer bedre ind i din hverdag. Dog tæller 30 x 1 minut ikke, for så når kroppen ganske enkelt ikke at blive belastet tilstrækkeligt. Med i de 30 minutter tæller alle aktiviteter såsom en tur med hunden, at cykle på arbejde, slå græsset osv. Børn skal have mindst 60 minutters motion dagligt. Man har dokumenteret, at specielt i teenageårene er det vigtigt, at børnene træner, idet den styrke, de opnår her, skaber et stabilt fundament for resten af deres liv.

Samtidig er sandsynligheden for, at børn bliver overvægtige som voksne langt større, hvis de har været det som barn.

Men de 30 minutters motion er faktisk kun nok til at opretholde de basale, fysiske funktioner. Derfor bør du også dyrke ”rigtig” motion to-tre gange om ugen, f.eks. i et træningscenter. Denne træning skal tilpasses dig, den skal være individuel og skræddersyet til dine ressourcer, mål og lyster for at sikre, at du får optimale resultater og fastholder motivationen. I et træningscenter kan du få lagt et personligt træningsprogram og udfærdiget løbe-/gå-programmer, der passer til dit niveau. Det er meget vigtigt ikke at lægge for hårdt ud, men heller ikke for blidt.

På længere sigt vil den daglige motion på alle måder give dig større vitalitet og en sundere krop. Og fordi motion får kroppen til at producere endorfiner, kroppens eget smertestillende hormon, vil motionen samtidig være medvirkende til, at dit humør også bliver bedre.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

30 minutter om dagen