Moderen til Claudios drabsmand forklarer nu, hvordan det kunne komme så vidt.
Onsdag aften i sidste uge sendte Tina Madsen sin 13-årige søn Thomas ud for at spille fodbold med en ven i Sønderborg. Få minutter senere vendte han tilbage som drabsmand. Thomas var smurt ind i blod, fordi han kort forinden havde stukket en kniv i maven på sin tidligere bedste ven, Claudio. Mange har efterfølgende spurgt sig selv, hvordan det dog kunne komme så vidt, at en blot 13 -årig dreng stikker en ven ned, kun fordi de er forelsket i den samme pige. Spørger man drengens mor, så var knivstikkeriet kulminationen på længere tids deroute for hendes søn. - Når han har det godt, er han en sød, kærlig og omsorgsfuld dreng. Problemet er bare, at han ikke har haft det godt i rigtig, rigtig lang tid. Hans far begik selvmord i 2004, han lider af ADHD, og han har nogle sociale og emotionelle vanskeligheder, siger moderen fra hjemmet, der ligger lidt længere henne ad vejen, hvor knivdrabet fandt sted.Tænker på Claudios familie
Tina Madsen understreger, at hun ikke prøver at forsvare, hvad hendes søn har gjort. - Thomas' ADHD kan blot være en del af forklaringen, da man jo så har svært ved at forstå konsekvenserne af, hvad man gør. Men lige meget hvad, så er det, der er sket, frygteligt og bestemt ikke i orden. Claudios nærmeste skal vide, at jeg tænker meget på dem, og jeg har stor medfølelse overfor dem i den svære tid, de går igennem. Især faderens selvmord, der skete, da Thomas var syv år gammel, har gjort tilværelsen ekstra hård for hendes søn. Det fik Tina den første større advarsel om den 7. marts i år. - En af hans venner kom til at sige noget uheldigt om Thomas nede på fodboldbanen, hvilket fik Thomas til at true med en kniv .Meldte sønnen til politiet
Tina Madsen vælger først at kontakte de sociale myndigheder og senere samme dag at politianmelde sin egen søn. Thomas har på det tidspunkt været i aflastning på en institution lidt uden for Sønderborg hver anden weekend i et års tid. Det er bl.a. her, han først lærer vennen Claudio at kende. Når han er hjemme i Sønderborg, hænger han dog ud med det hårde slæng nede ved busstationen. Både Tina og Thomas er derfor enige om, at det bedste ville være, hvis Thomas kommer helt væk fra nærmiljøet. Væk fra Sønderborg. - Jeg kunne se, at han var kommet i det forkerte selskab, og at han var begyndt at få de forkerte venner. Det var han også selv helt klar over, og han sagde flere gange, at han bare gerne ville væk herfra.Ked af institution
Væk, det kom han så. For samme aften, som han var blevet politianmeldt af sin mor, blev han kørt tilbage på weekend-institutionen, hvor han var midlertidigt hele marts måned. Til trods for både mors og barns ønske vælger Sønderborg Kommune den 14. maj at anbringe Thomas på Alssund Børne-og Ungdomscenter få hundrede meter fra hans hjem. Hans mor takkede dog nej til døgnanbringelse på stedet, da det efter hendes mening lå for tæt på nærmiljøet. Sidste onsdag blev hendes søn drabsmand. Det skete på plænen ud for institutionen. - Jeg er frustreret og ked af det. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke bliver hørt. Ved denne løsning vil han jo komme til at bo med nogle af de børn, som han forsøgte at komme væk fra. Han havde endda selv sagt til Claudio, 'du må love mig ikke at blive en af dem, der hænger ud dernede', forklarer moderen, der nu vil have, at folk skal vide, at hun gjorde, hvad hun kunne for at stoppe sønnens nedtur. Føler du ikke selv et ansvar for det, der er sket? - Jo, det er jo min søn. Men jeg ved, at dette kunne ske for hvem som helst, for hvem kropsvisiterer sine børn, inden de går ud for at lege.Fjernelse havde ikke hjulpet
Marianne Helms, børne-og familiechef i Sønderborg Kommune, forklarer, hvorfor kommunen valgte ikke at fjerne Thomas helt fra hans nære miljø. - Fordi kommunens opgave bl.a. er at lære de unge at håndtere deres nærmiljø og udvikle kammeratskaber her. Men når nu han havde trukket kniv før, og både han og hans mor gerne vil have ham væk, hvorfor så ikke fjerne ham?- Jeg tror ikke, en anbringelse et andet sted ville have gjort nogen forskel, men hun takkede nej til anbringelse hos os (Alssund), så vi ved jo ikke, om vi kunne have gjort en forskel, siger Marianne Helms.
