Har du kendskab til noget lignende? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til cams@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Esben skal til fronten for Danmark - men har en giftig kritik af det, vi byder dem. Han er konstabelelev i Livgarden, og han er en af dem, der bliver prioriteret lavt, når det kommer til ammunition.
På skydeøvelsen får Esben for første gang lov at skyde med en dysekanon. Nok har han prøvet at skyde med den før, men aldrig med de granater, der er beregnet til den. Soldaterne har indtil nu trænet med et indstik, så der skydes med en 9 milimeter pistolpatron i stedet, men det er ikke det samme, fortæller soldaten.
»Når man skyder med de rigtige granater, føles det som at få en lussing over hele kroppen.«
Med det mener han, at det enorme våben har en sådan kraft, at det ikke ligner noget andet, han før har håndteret. Men på skydeøvelsen får de kun tre skud hver. Det er hurtigt overstået.
De senere års besparelser tvinger Forsvaret til at prioritere, og det betyder, som BT tidligere har beskrevet, at der er kommet restriktioner på ammunition. Det går hårdt ud over træningssessionerne for Esben og hans kolleger.
Soldaterne knæler ned med dysekanonen på skulderen. Dysehjælperen skal give et godt, stærkt kram til dyseskytten, inden de skyder. To mand skal der til for at holde den store kanon stabil, når der trykkes på aftrækkeren. Sikkerhedsafstanden bagtil er 60 meter. Ud af bagenden står nemlig en flamme, et tryk og en paddehat med røg. Efter det første øredøvende brag fra affyringen tjekker den filmende journalist, om skærmen på telefonen mon bristede i den enorme kraft. Men heldigvis ikke.
Mangler ammunition
I to måneder har Esben været en del af Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, og her har han oplevet en stor mangel på ammunition - især løs ammunition, som bruges til træning. Når han er færdig med sin uddannelse bliver han en del af Livgardens stående reaktionsstyrker, der udsendes til kamp og krig i hele verden.
Når din uddannelse er færdig om fire måneder, er du så klar til at blive udsendt?
»Jeg vil nok ikke føle mig ligeså godt rustet, som jeg kunne have været. Nu hvor jeg tænker på det, er det da bekymrende.«
Esben frygter, at han ikke når at få nok våbentræning, inden en udsendelse står for døren. I tiden efter uddannelsen er slut, skal han nå at samle en masse rutine, men for hans vedkommende kan en udsendelse være virkeligheden allerede om et år.
Ethvert milisekund er vigtigt, når de forskellige våben skal håndteres. Træningen, rutine og hurtige reaktioner under stort pres kan gøre forskellen mellem liv og død i krig.
Dårlig kommunikation
Christina er major i 2. brigade, hvor Esben og resten af konstabeleleverne hører til. Hun understreger, at der ikke er gået på kompromis med uddannelsens læringsmål, men der bliver prioriteret ammunition hårdere end tidligere.
Mens de høje brag lyder i terrænet, indrømmer hun, at hun forstår soldaternes bekymring.
»Jeg forstår godt, hvis de er frustrerede. For det er deres virkelighed, når de står derude og ikke kan få fyldt magasinet op. Det handler også om, at vi ikke har været gode nok til at kommunikere. Vi skulle have fortalt dem ligeud, at vi ikke har tildelt dem alt det, de har ønsket sig,« siger hun.
Førhen blev ammunitionen fordelt ud fra den enkelte faglærers ønsker. Nu uddeler brigaden et gennemsnit af tidligere års forbrug. Dem med det største behov – altså den enhed, der skal udsendes, og dem der skal være i beredskab – får tildelt al den ammunition, der er nødvendig for at nå et tilfredsstillende resultat, understreger hun.
Så elever som Esben må nøjes med mindre.
»Vi kører meget efter det princip, der hedder 'train as you fight', men det er lidt svært, når man ikke har skud til at træne,« mener konstabeleleven.
Det er vigtigt for soldaterne, at de får trænet i forskellige miljøer og rent faktisk har løs ammunition at træne med. Det betyder nemlig, at de kan få følelsen af skudantal, lademekanismer, reaktioner ved funktionsfejl og meget andet ind på rygraden, så de kan reagere, når de kommer i rigtig kamp, fortæller Esben.
Men den træning må de vente med at få, til de er færdige med uddannelsen og starter hos de stående styrker, forklarer majoren.
BT er bekendt med kildernes efternavne, men de ønsker af sikkerhedsmæssige årsager ikke deres fulde navne nævnt i artiklen.
