Det er ikke kun arvingerne efter Mærsk Mc-Kinney Møller, der kan se frem til at blive forgyldt af den enorme arv, som den nu afdøde 98-årige skibsreder efterlader sig.
Staten snupper nemlig en stor sum penge i boafgift (tidligere kaldt arveafgift), før Mærsks arvinger kan modtage det, der er tiltænkt dem.
Ingen ved med sikkerhed, hvor stor arven er. Men er den, som eksempelvis Berlingske Nyhedsmagasin har vurderet, på 20 mia. kr., ryger der tre mia. direkte ned i statskassen.
For Mærsk Mc-Kinney Møllers tre døtre, der står til at skulle fordele den store arv mellem sig, skal ifølge dødsboskatteloven betale 15 pct. i boafgift.
De tre mia. kr. er et overvældende beløb. Det er faktisk så stort, at det kan gøre det ud for en gennemsnitlig dansk kommunes årlige udgifter. Det tal var i 2011, som f.eks. i Greve Kommune, på omkring 2,5 mia. kr.
Kæmpe beløb
Også forholdet til statens samlede årlige indtægter fra boafgifter giver et billede af størrelsen på statens andel af Mærsks arv. Der dør gennemsnitligt 60.000 mennesker om året i Danmark. De efterlader ifølge tal fra Skatteministeriet cirka 3,5 milliarder i arveafgifter til staten.
Det tal bliver altså næsten fordoblet ved Mærsk Mc-Kinney Møllers dødsfald. Men faktisk ryger der endnu flere af Mærsk Mc-Kinney Møllers penge i statskassen.
Staten henter nemlig også det, der svarer til almindelig personskat (omkring 40 pct.) på Mærsk Mc-Kinney Møllers årlige udbytte af hans egne A-aktier i A.P. Møller-Mærsk.
De har en værdi af syv milliarder kroner. Og hvor ender pengene så henne? De ryger ind i den samlede bunke penge, som finansminister Bjarne Corydon skal stykke en finanslov sammen efter. chni
