Gebyr til det offentlige er ofte langt dyrere end til private selskaber. Og det er urimeligt, mener hver tredje dansker.
Det sker for os alle, at vi glemmer at betale en regning og får derfor tilsendt en ny opkrævning, hvor der pålægges et rykkergebyr. Umiddelbart lyder det retfærdigt, men der er forskel på, hvem der opkræver gebyrerne, og hvor store de er. Det skriver Søndagsavisen.
Glemmer du for eksempel at betale din telefonregning, må dit teleselskab kun opkræve 100 kroner, hvilket er grænsen for, hvad private virksomheder må kræve i rykkergebyr. Men er det en offentlig myndighed, kan gebyret komme helt op på 250 kroner.
Og det mener hver tredje dansker er urimeligt, viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Søndagsavisen.
På Christiansborg er der splittelse om de høje gebyrer. Da Søndagsavisen i november beskrev, hvordan Skat har en god fortjeneste på de høje gebyrer, forsvarede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) det med, at det er den fælles pengekasse, det går ud over - altså alle danskere. Men det er forbrugerordfører for Liberal Alliance Mette Bock ikke enig i.
- Hvis vi som Folketing vedtager, at der skal være et loft for private virksomheder og et højere loft for offentlige myndigheder, er det dobbeltmoral. Jeg kan godt se, at der skal være nogle rammer, men jeg mener, at der skal være ligestilling mellem det offentlige og det private. Og skal der endelig være forskel, skal det komme de private virksomheder til gode, lyder det fra Mette Bock.
Det er socialdemokratiets forbrugerordfører Mette Reissmann ikke helt enig i. Ligesom Margrethe Vestager forsvarer hun forskellen på gebyrerne med, at staten er vores alle sammens fælles pengekasse, og hun mener derfor, at forskellen er i orden.
- Men når det er sagt, så synes jeg, at 250 kroner er lige lovlig meget, hvis man i forvejen ikke har pengene til at betale til for eksempel daginstitutionen, lyder det fra Mette Reissmann, der gerne ser lidt lavere gebyrer hos det offentlige.
