Som en såret kriger har Jakob Fuglsang valgt at trækket stikket tidligere end normalt for at fokusere på en 2015-sæson, hvor kaptajnkasketten skal trykke.
Det blev aldrig rigtigt godt igen. Efter at være hamret i asfalten på 13. etape i sommerens Tour de France, blev Jakob Fuglsang viklet ind i banadager, som var han mere mumie i sarkofag end toprytter på kulfiberramme. Og selv om den danske luksusløjtnant nåede til Paris som del af et Tour-vindende Astana-hold med Vincenzo Nibali i gult, kom resten af den 29-årige danskers sæson aldrig rigtigt på vingerne igen.
- Jeg har lukket sæsonen ned nu, afslører Fuglsang en torsdag formiddag på et tidspunkt, hvor den normalt ville stå på træning eller endnu en løbsdag.
10.590 km er det blevet til i år med et nummer på ryggen. Det har også været fortællingen om succes og smerte. Set med Fuglsangs briller.
- Første halvdel af sæsonen gik rigtig godt. Ja, lige frem til mit styrt i Tour de France, var det en fin sæson. Resten havde jeg egentlig gerne været foruden, konstaterer silkeborgenseren, der efter Tour de France kom hjem til Post Danmark Rundt blot for at udgå.
Igen efter et par af de styrt, der hører med til jobbet, men som enhver væddeløber forbander langt ind i helvede.
- Det kan vende så hurtigt. Men indtil det gik galt, havde jeg holdt et højt niveau gennem hele sæsonen. Det er jeg meget tilfreds med. Man er ikke selv herre over styrt og uheld. Men jeg er da begyndt at se frem mod næste år, lyder det fortrøstningsfuldt.
I indeværende sæson nåede Fuglsang at køre top 10-placeringer hjem i tungt besatte etapeløb som Paris-Nice, Romandiet Rundt og Criterium Dauphiné. Og det var ikke mindst Fuglsangs fortjeneste, at Vincenzo Nibali allerede inden det første møde med bjergene i Tour de France, begyndte at ligne en vinder af verdens største cykelløb. Fuglsang støbte fundamentet ved at flyve over pavéerne i Nordfrankrig som en garvet brostensbisse.
Det har givet mod på mere, afslører Danmarks bedste etapeløbsrytter.
- Jeg har en idé om, at jeg gerne vil køre nogle af brostensklassikerne til næste år. I hvert fald Flandern Rundt og om det også skal være Paris-Roubaix, ved jeg ikke helt endnu. Jeg har altid sagt, at jeg synes det er en type løb, man skal prøve at køre mindst en gang i sin karriere. Jeg har også haft lyst til det. Men efter brostensetapen i Touren har jeg fået bevist overfor mig selv og andre, at det ikke er helt hul i hovedet at gøre forsøget. Selv om det er nogle andre forudsætninger at køre de løb i foråret, hvor alle de store specialister stiller til start, erkender Fuglsang.
- Det bliver nok ikke til et topresultat første gang og det kommer nok til at tage et par år, før det bliver rigtigt godt. Men man kan jo lige så godt komme i gang med det, funderer Fuglsang, som ikke er færdig med at kæmpe for kaptajnrollen på Astana.
- Jeg skal have et møde med holdets ledelse i november, hvor vi kigger mere konkret på sæsonplanerne for 2015. Men jeg håber at være stærkt kørende tidligt på sæsonen og være kaptajn i løb som Paris-Nice, Katalonien Rundt og lignende. Jeg forventer da en del kaptajnroller, og Tour de France sidste år viste da også, hvor vigtigt det er at have en plan B, pointerer Fuglsang med tanke på, hvordan først Chris Froome og siden Alberto Contador måtte forlade løbet.
Det ligger i kortene, at Fuglsang igen skal sidde ved Vincenzo Nibalis side i et titelforsvar, hvor den jævnaldrende italiener vil blive sat under pres af navne som Alberto Contador, Chris Froome og Nairo Quintana.
- Jeg har en fornemmelse af, at Nibali er ret glad for min løbsforståelse og placeringsevne. På brostensetapen i Tour de France ville han helst sidde nede bagved, men jeg var imod. Og det gav jo pote at sidde fremme og bruge de kræfter, det kostede. Sådan noget har da klart været med til at gøre mig mere respekteret som hjælper, siger Fuglsang, der har kontrakt for endnu en sæson.
- Det kunne sagtens blive til en forlængelse med Astana. Omvendt er jeg bestemt heller ikke blind for andre muligheder. Der er måske et andet hold, hvor jeg kunne få en større chance for at køre for mig selv. Det er sådan noget, jeg skal have med i mine overvejelser. Jeg bliver ikke på Astana for enhver pris.
