Familiemedlem til 'Flammen' fra storfilmen 'Flammen og Citronen' mener, at filmen er fyldt med fejl.
DEBAT: HVOR GÅR GRÆNSEN FOR KUNSTNERISK FRIHED?Er alle oplysninger historisk korrekte i den populære storfilm om to af modstandsbevægelsens store skikkelser, 'Flammen & Citronen', der i øjeblikket går sin sejrsgang i landets biografer? Nej, mener et familiemedlem til den fremtrædende modstandsmand Bent Faurschou Hviid, alias Flammen.
Helle Faurschou Hviid, gift med Flammens lillebror Jan Faurschou Hviid, siger, at fremstillingen af Flammens far som nazisympatisør er forkert, og at oplysningen om, at Flammens deltagelse i modstandskampen havde rod i et faderopgør, er misvisende.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Hun sætter også spørgsmålstegn ved filminstruktøren Ole Christian Madsens afslutning og siger, at den ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Desuden undrer hun sig i et debatindlæg i avisen i dag over, at hendes mand ikke har fået en henvendelse fra filmfolkene til brug for deres research.
- Min svigerfamilie deltog aktivt i modstandsbevægelsen. Min svigerfars eneste relation til Tyskland var kærligheden til opera og dermed Wagner, siger Helle Faurschou Hviid, som også går i rette med filmens afslutning, hvor Flammen sidder i en kælder med tre pistoler foran sig uden at gøre brug af dem:
- Han tog cyankalium, fordi han havde mistet sin revolver efter at være blevet overrasket af Gestapo.
Helle Faurschou Hviids kritik afvises stort set af Ole Christian Madsen:
- Vi henvendte os først til Jan Faurschou Hviid, der ikke brød sig om at tale om begivenheden og i stedet henviste til sin søster, som har været en hovedkilde til Flammens baggrundshistorie. Flammens primære drift i modstandskampen var en stærk antinazisme, men en del af hans selvopgør var et faderopgør. Han og faderen havde et dybt problematisk indbyrdes forhold. Allerede som ni-årig kom drengen hjem fra Adelgade i København med en riffel, hvormed han skød naboens vejrhane, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.
