En 24-årig mand er blevet anholdt og sigtet for forsøg på kidnapning, efter at han forsøgte at kidnappe en femårig dreng midt på dagen i New York City.

Heldigvis lykkedes det drengens mor at redde sin søn.

Det skriver BBC.

Et gadekamera har fanget den dramatiske seance. I videoen øverst i artiklen kan man se en mand løbe ud af sin bil og tage fat i den lille dreng.

Manden bærer drengen ind i sin bil, men moren formår at hive drengen ud af bilen igen gennem vinduet på passagersædet.

Moren gik en tur ned ad gaden med sine tre børn, da hændelsen skete i Queens torsdag aften.

I videoen kan man også se, at moren får hjælp af to børn, der må være drengens søskende.

Drengen er fysisk uskadt efter episoden.