Den hollandske kunster Joost Klein, der blev udelukket af dette års Eurovision, er nu færdig med at blive efterforsket af svensk politi.
Det skriver flere svenske medier – heriblandt Sydsvenskan.
Der er angiveligt nu sat en dato for en retssag mod sangeren, men det nævnes ikke, hvornår den vil foregå.
Klein blev afhørt efter, at han blev anklaget for at skulle have truet en kvinde backstage til årets Eurovision.
Politiet har nu afsluttet deres efterforskning af sagen, der handler om ulovlige trusler.
»Vi har holdt afhøringer med både mistænkte, vidner og sagsøger og vil overdrage det til anklageren,« siger Emil Andersson fra Malmø-politiets efterforsknings-hotline.
Nu vil anklagemyndigheden se på beviserne for at vurdere, om det vil være muligt at beviserne kan lede til en dom ved en retssag.
Herefter skal sagen for retten i Malmø.
Joost Klein tog ikke med, da resten af den hollandske delegation forlod Sverige søndag og formodes stadig at være i landet.
Klein har selv endnu ikke kommenteret hændelsen og ville ikke besvare journalisters spørgsmål søndag.