Den nu afdøde Playboy-legende Hugh Hefner har efterladt millioner af dollar til sin kone Crystal og børnene, Christie, David, Marston og Cooper.

Men de får dem kun på én betingelse.

Det skriver News.com.au.

I testamentet er der nedskrevet, at Crystal og børnene hverken må misbruge alkohol eller stoffer. Ender de i et misbrug, vil der automatisk komme en blokade på den arv, de ellers står til at få.

Hugh Hefner har hyret flere personer til at holde øje med, om Crystal eller børnene er i et misbrug. Og de personer kan til hver en tid kræve, at der skal laves en narkotest, står der i testamentet.

Skulle Crystal eller børnene ende i et misbrug, er det ikke helt slut med at få glæde af den store arv.

Såfremt de kan påvise 12 måneder uden brug af enten alkohol eller stoffer, kan de igen få åbnet op for Hefners midler.

Playboy-grundlæggeren døde i slutningen af september af hjertestop. Han blev 91 år.

Hans kone Crystal har ifølge mediet arvet 75 millioner kroner samt deres hus i Los Angeles, der har en værdi af 43 millioner kroner.