Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Et missil har søndag ramt en etageejendom i byen Kharkiv, Ukraines næststørste by, der ligger i det østlige Ukraine.
Der meldes foreløbig om mindst et dødsoffer og flere sårede.
Bygningen står i brand.
Oleh Synjehubov, den lokale guvernør, siger, at redningsfolk er på stedet.
»En af fjendens raketter har ramt et lejlighedskompleks i byens centrum, i Kyiv-distriktet,« skriver Synjehubov på beskedtjenesten Telegram.
»De første indikationer siger, at det er et C-300-missil,« skriver han videre.
»Ifølge opdateret information er en person død, og flere er såret.«
Kharkiv havde inden krigen godt 1,4 millioner indbyggere.
Rusland angreb 24. februar 2022 Ukraine, og tidligere i krigen var Kharkiv-området under russisk kontrol.
Men under en offensiv i sensommeren og det tidlige efterår i fjor trængte ukrainerne russerne tilbage.
/ritzau/Reuters