Det var egentligt bare meningen, at 55-årige Tue Kappel skulle en tur forbi apoteket på Amager lørdag ved middagstid.
Men den løbeglade mand ville slå to fluer med et smæk og kombinerede derfor sit normale tøj med et par kondisko.
For hvorfor ikke bare løbe den kilometer til og fra apoteket?
Jeans, trøje og jakke er dog ikke det mest løbevenlige og ventilerbare tøj, så da den 55-årige mand drejede ned ad Amagerbrogade og skulle tilbagelægge de sidste 200 meter til sin lejlighed, smed han den sidste overdel og løb nu i bar mave i det kolde februarvejr.
Men det var en ikke en god idé. I hvert fald hvis man spørger ordensmagten.
Tue Kappel var nemlig kun drejet fra Øresundsvej og ind på Amagerbrogade, før han hørte en politisirene og så patruljebilen, der drejede ind foran ham.
Ud trådte en kvindelig og mandlig politibetjent, og de havde en klar besked.
»Du må ikke løbe i bar mave her.«
Herefter fulgte en fem til ti minutter, der af Tue Kappel beskrives som delvist chokerende – delvist grinagtige.
»Jeg starter jo instinktivt med at sige undskyld, men så kan jeg heller ikke lade være med at smile, for det er så bizart. De siger så, at jeg ikke må løbe i bar mave, og så siger jeg: ok, men er jeg tilbageholdt? For jeg vil jo bare gerne løbe videre så,« siger Tue Kappel, der til dagligt underviser i arkitektur på Københavns Erhvervsakademi, til B.T. og fortsætter:
»Men så beder de mig oplyse mit CPR-nummer. Det fortæller jeg dem, at jeg ikke er forpligtet til. I stedet kan de få mit navn og fødselsdag. Og så må jeg ind i patruljebilen og vente på, at de slår mig op.«
I mellemtiden gjorde den ene betjent ifølge Tue Kappel det klart, at der var tale om blufærdighedskrænkelse, og at »man heller ikke bare kan vade rundt i bar mave i Lidl«.
Var du vidne til Tue Kappels oplevelse med politiet? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv en mail på sebj@bt.dk.
I bilen skulle Tue Kappel svare på, om han var påvirket af stoffer, om han havde drukket alkohol, om han er tilknyttet psykiatrien samt et par andre spørgsmål.
Da han havde svaret »nej« til dem alle, og betjenten i sit system kunne konstatere, at de ikke 'havde noget' på Tue Kappel, fik han lov at gå.
»Jeg prøver så at gå ud, men der er jo en eller anden børnelås på de her biler, så ham betjenten må hen og åbne for mig. Og da jeg så går ud, siger han: 'Opfør dig nu ordentligt',« fortæller Tue Kappel.
»Og der bliver jeg sgu sådan lidt knotten. Så jeg siger: 'Undskyld mig. Jeg underviser folk på jeres alder'. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg synes bare, at det var så unødvendigt.«
Herefter trillede politibilen væk.
Tue Kappel kunne så gå de sidste 200 meter hjem – med trøjen på, vel at mærke.
Og med en besynderlig fornemmelse i maven.
»Jeg var sgu lidt målløs. Først og fremmest synes jeg, at det er ret intimiderende at blive tilbageholdt sådan på åben gade, fordi man er ude at løbe en tur. Og jeg følte også, at de havde en sådan lidt truende facon i forhold til det her med at identificere sig,« siger Tue Kappel og fortsætter:
»Derudover er jeg jo meget optaget af, om det virkelig er ulovligt at løbe rundt i bar mave, bare fordi det er februar. Det undrer jeg mig en del over.«
B.T. har henvendt sig til Københavns Politi, der har meldt tilbage, at de ikke kan finde information om lørdagens hændelse i deres systemer.
»Københavns Politi har ikke umiddelbart registreret en hændelse som den, B.T. beskriver. Derfor har vi heller ikke mulighed for at forholde os til, hvad der præcist er blevet sagt i situationen – men når der ikke er registreret noget, betyder det samtidig også, at ingen er blevet sigtet,« skriver politikredsen og uddyber:
»Det er ikke påkrævet, at en samtale som den, der bliver beskrevet, skal registreres i politiets systemer.«
