Et varmt arbejdsmarked har hjulpet mange ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere i arbejde, siger økonom.
Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp har under coronapandemien været begunstiget af et brandvarmt arbejdsmarked med en tårnhøj beskæftigelse.
Det viser en ny analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Fra midten af 2019 og frem til marts i år faldt de månedlige forsørgelsesudgifter til denne gruppe med næsten en tredjedel til i alt 258 millioner kroner.
Det svarer til en årlig besparelse på 1,1 milliard kroner.
Ifølge Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom hos AE, hænger udviklingen uløseligt sammen med den generelle tendens på arbejdsmarkedet, hvor borgere i en periode er blevet ansat i hobetal.
- Det er et spejlbillede af den kraftige beskæftigelsesudvikling, vi har set i samme periode, siger hun.
- Jo bedre muligheder der er på arbejdsmarkedet, jo flere vil også strømme derhen.
AE har lavet en afgrænsning af perioden, så den kun strækker sig frem til marts i år. Den er lavet, fordi ukrainske flygtninge på det tidspunkt begyndte at valfarte til Danmark som konsekvens af krigen i landet.
Det kan være med til at forstyrre billedet af den reelle udvikling, hvis man også inddrager den efterfølgende periode, lyder det.
Antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp faldt i perioden fra cirka 35.000 til omkring 25.000.
Kontanthjælpsmodtagere i analysen omfatter personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Det omfatter også et særligt børnetilskud, som er blevet udbetalt siden 2019.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at hver gang en kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde, så sparer samfundet 260.000 kroner om året.
Udviklingen taler ind i den generelle tendens, der er blevet registreret på området. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i januar i 2016 knap 179.000 kontanthjælpsmodtagere.
I marts i år var antallet faldet til omkring 96.000.
/ritzau/
