Nedbørstal kan være fejlagtige og betyde, at Danmark har udledt mere kvælstof og fosfor, end man regnede med.
Fejl i datagrundlaget bag kvælstof- og fosforudledning i havet kan være skyld i, at der gennem det seneste årti er udledt mere kvælstof og fosfor til havet, end de officielle beregninger hidtil har vist.
Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet fredag i en pressemeddelelse.
DMI moderniserede for ti år siden sin målemetode bag nedbørstal, som Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) bruger i komplekse beregninger.
Beregningerne skal vise, hvor meget kvælstof der bliver skyllet ud i havet. Beregningerne danner desuden grundlag for de danske vandområdeplaner.
Og ifølge Aarhus Universitet og Geus kan DMI's moderniserede målemetode muligvis have ført til fejl.
Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder det "meget problematisk, hvis der er fejl i tallene". Hun forventer en hurtig afklaring, lyder det i pressemeddelelsen.
- Usikkerhed om så væsentlige dele af vores miljødata skal vi tage meget alvorligt. Derfor har jeg orienteret Folketinget, selv om der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål. Samtidig forventer jeg, at institutionerne hurtigt kommer til bunds i det her, udtaler Lea Wermelin.
Den mulige fejl bliver nu undersøgt af Aarhus Universitet, DMI og Geus.
De vil snarligt udarbejde en faglig redegørelse til Miljø- og Fødevareministeriet.
Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, kalder det "dybt alvorligt", hvis forureningen viser sig at være højere, end man hidtil har troet.
- Det er dybt rystende, at der igen kan sås tvivl om hele datagrundlaget for vores miljøindsats. Det her betyder, at der formentlig er blevet udledt markant mere forurening til vores havnatur og måske endda drikkevand.
- Det er efterhånden sket temmelig mange gange på ganske kort tid, at vi har oplevet fejl i beregningerne. Hvis det her står til troende, så er der behov for en politisk indsats meget hurtigt, siger hun.
DMI kan dog ikke umiddelbart se, at der er afvigelser i de nedbørsdata, som bruges til modellerne, fortæller DMI-direktør Marianne Thyrring. Det er altså fortsat uvist, om fejlen ligger hos DMI.
- Vi kan ikke sige, hvor fejlen er på nuværende tidspunkt. Vi er ved at finde ud af det. Når vi ser på tallene, kan vi ikke selv se, at der er fejl i vores data.
- Det er helt afgørende, at DMI's data er troværdige og kan bruges til det, som man tror, de kan bruges til, siger Marianne Thyrring.
Selv om det endnu er uvist, hvad den mulige fejl betyder, og hvad den skyldes, kan det givetvis undre, hvordan det har kunnet stå på i ti år. Det anerkender Marianne Thyrring.
- Sådan reagerede jeg også selv, da jeg fik det at vide. Men sagen er nok den, at før man kan opdage sådan en fejl, skal man have en årrække af data, siger hun.
/ritzau/
