Grevinde Alexandra kan snart sætte en verdensrekord på sit CV.

Torsdag aften var hun nemlig med til at indhylde Hotel D'Angleterre i København i lyserødt lys.

Det var blot én af 44 bygninger, der lyste op indenfor et tidsrum af 24 timer over hele verden for at markere, at den officielle brystkræft kampagne måned er skydes i gang den 1. oktober.

Hvis alle bygninger oplyses, kommer rekorden i Guiness Rekordbog næste år.

- Jeg er utrolig glad for at kunne være med til at sætte fokus på en så vigtig sag som brystkræft. Det er noget, jeg har haft inde på livet, hvor flere af mine veninder har været ramt, fortalte grevinde Alexandra, efter hun havde tændt lyst på D'Angleterre.

Derfor har hun i mange år været aktiv i kampen mod brystkræft, som hun mener er kommet tættere på livet med alderen.

- Jeg er meget mere bevidst om det nu. Når man bliver ældre og ser flere folk, der bliver ramt, samtidig med man selv har større risiko for at blive ramt. Det påvirker en, siger hun.