»Historiske tider kalder på historiske beslutninger. Vi har truffet en stor beslutning om Danmarks sikkerhed og vores fælles fremtid.«
Således lød det fra Mette Frederiksen, da hun annoncerede, at danskerne skal til stemmeurnerne 1. juni.
Det blev offentliggjort søndag aften af Mette Frederiksen flankeret af partiformændene Pia Olsen Dyhr, Sofie Carsten Nielsen, Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen, at danskerne skal stemme om det danske EU-forsvarsforbehold.
To gange før har danskerne stemt om EU-forbehold, men begge gange har vælgerne vendt magtpartierne ryggen og stemt nej.
Ordet 'historisk' blev gentaget flere gange på pressemødet søndag, og det er et ord, som B.T.s politiske kommentator, Søs Marie Serup, også tager i sin mund, når hun skal beskrive søndagens pressemøde.
»Det er en understregning af, at det her er en alvorlig og exceptionel situation, for det er jo partier, som ikke har haft super nemt ved at finde hinanden, og pludselig står de sammen og præsenterer en aftale, der på alle måder er historisk,« siger Søs Marie Serup.
Og den udtalelse er professor i international politik og forsker i de danske EU-forbehold ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen enig i.
»Det er historisk, fordi vi ikke ligefrem har de her afstemninger hver dag. Det er ikke længe siden, at regeringen meldte ud, at det skulle vi ikke ud og stemme om lige foreløbig. Derfor er det lidt af en kovending,« siger Rebecca Adler-Nissen.
Rebecca Adler-Nissen tør ikke spå om valgresultatet 1. juni, men B.T.s politiske kommentator mener, at grunden til, at valget først skal tages 1. juni, er, at man regner med, at situationen i Ukraine ikke er væsentlig anderledes til den tid.
»Hvis vi skulle stemme i morgen, så ville jeg forvente, at danskerne stemte for, at vi afskaffede forbeholdet, men det, vi tidligere har set med folkeafstemninger om EU, er, at tiden er en langsom dræber,« siger Søs Marie Serup.
Da danskerne skulle stemme om retsforbeholdet i 2015, blev afstemningen på forhånd spået som en nem sejr for de partier, som gerne ville af med forbeholdet.
Men alligevel endte 53 procent af danskerne med at stemme imod en ophævelse. Det skete blandt andet efter, at ja-partierne kørte en skræmmekampagne, hvor de beskyldte nej-partierne for at beskytte pædofile, fordi Danmark ville miste adgang til Europols databaser, hvis vi bevarede retsforbeholdet.
Rebecca Adler-Nissen påpeger, at situationen er af en helt anden og mere alvorlig karakter denne gang, sammenlignet med når danskerne tidligere har stemt om forbehold i EU.
»Det er en helt anden situation, vi skal stemme om. Debatten kommer til at have en helt anden karakter i forhold til sidste gang, fordi den kommer til at handle om krig og fred,« siger Rebecca Adler-Nissen.
