Selvom analytikerne efterhånden er enige om, at renterne vil begynde at falde i år, vil danskernes samlede renteudgifter til realkreditinstitutterne og bankerne nå nye højder i 2024.
Alene i år vil danskernes renteudgifter stige med seks milliarder kroner, og for mange boligejere vil renteudgifterne stige med flere tusinde kroner om måneden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri.
Årsagen er, at en stor del af boligejerne skal have ny rente på deres flekslån i år.
Det vil især ramme boligejere, der har valgt flekslån med lidt længere rentebinding. Hårdest går det ud over F3-lånerne, der ifølge DIs analyse - som er baseret på Totalkredits renteauktioner i februar i år - kan se frem mod, at renten på deres lån vil stige med hele 3,7 procentpoint.
Det vil i runde tal øge den månedlige renteudgift med cirka 3.100 kroner før skat for hver lånte million kroner. Det er noget, der kan mærkes hos de berørte boligejere, betoner Morten Granzau, vicedirektør i DI.
»Mange familier fik allerede sidste år en højere rente på deres boliglån, og derfor vil de stigninger, vi går i møde i år, ramme lidt mere ulige end sidste år. De vil især ramme dem, der har lån med lidt længere rentebinding,« udtaler han og fortsætter:
»Til gengæld går de, der rent faktisk bliver ramt, en regning i møde, der godt kan løbe op i nogle tusind kroner om måneden. De, der har lån med lidt kortere rentebinding, har allerede siddet med en regning i samme størrelsesorden i nogen tid.«
Det gælder for eksempel boligejere med Fkort-lån, der får ny rente hvert halve år. De betaler allerede en rente på over fire procent, og forventningen er, at den korte rente vil ligge på nogenlunde samme niveau, når disse lån skal have ny rente til sommer.
Danskernes samlede renteudgifter til realkreditinstitutter og banker vil ifølge DI-analysen summe op i hele 67 milliarder kroner i år. Det er næsten dobbelt så mange penge som i 2021, hvor danskernes renteudgifter ramte et 10-årigt bundniveau.
De voldsomt stigende renteudgifter trækker alt andet lige danskernes privatforbrug ned.
Der er ganske enkelt færre penge at købe nyt fladskærms-tv og andre forbrugsgoder og restaurantbesøg for, når en større del af månedslønnen havner på budgetkontoen til de faste udgifter.
»Når en families renteudgifter stiger, er der naturligvis færre penge til overs hver måned. For de fleste er der ikke så mange andre steder at sende regningen hen, end at man må skære i sit forbrug,« siger Morten Granzau.
Han tilføjer – i sin rolle som ambassadør for DIs mange medlemsvirksomheder – at de stigende renteudgifter til danske boligejere ikke blot rammer mange danske familier på pengepungen, men også hans medlemsvirksomheder, der producerer forbrugsgoder.
Ved beregningen i ændringen i renteudgifter til realkreditlån har DI taget afsæt i, at danske husholdninger ifølge Nationalbanken skal refinansiere variabelt forrentede realkreditlån – fra Fkort-lån til F5-lån – for 442 milliarder kroner i 2024.
