Opdatering: Branden er slukket – samtidig er røgudviklingen ikke længere til gene, hvorfor borgere frit kan færdes ude igen.

Politiet er lige nu til stede i forbindelse med en brand ved en byggeplads.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Ifølge Ekstra Bladet er der tale om Novo Nordisks lokaler i Kalundborg, hvor der er høje flammer og sort røg fra bygningen.

Politiet oplyser, at branden er opstået ved en ventilationsskakt.

Og alle personer er evakueret.

»Befinder man sig i røgsøjlen, så skal man holde sig væk fra området og ellers gå indendøre og lukke døre og vinduer,« oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Et øjenvidne til B.T., at det hele gik stærkt.

»Der var ild i tagkonstruktionen. På en halv time har det så bredt sig til hele tagfladen.«

Øjenvidnet fortæller til B.T., at det er ved at stilne af nu, da man er begyndt at have styr på sagen.

Føler man ubehag, skal man ringe til 1813, oplyser politiet.

Novo Nordisks lokaler ligger på Hallas Alle – og røgen bevæger sig ind over Kalundborg.

B.T. følger sagen.