I dag vil alle aldrende musikfans forsøge at mindes, præcis hvor de var, og hvem de var sammen med den dag for 20 år siden, da John Lennon blev myrdet foran sit hjem i New York. Men Johns enke Yoko Ono behøver ikke tænke så længe over svaret som vi andre.
Hun var nemlig bare fem skridt foran Lennon på vej ind af hoveddøren. Og hun så til, da musiklegende udåndede."Det giver ingen mening. 20 år? Tiden er gået hurtigt," siger Ono til B.T., der har fået tildelt verdens korteste telefoninterview (fem minutter) med verdens mest berømte rock-enke.
Snakken burde egentlig dreje sig om Onos egen nye udstilling "Yes Yoko Ono" i New York City og en splinterny Lennon/Ono-udstilling i Clevelands "Rock Roll Hall Of Fame". Men med 20 års-dagen for Lennons død lige om hjørnet er det umuligt at snakke om ret meget andet end den triste dag og Johns musikalske arv, som Yoko Ono lige siden har arbejdet for hver dag.
"Det er derfor, at han stadig virker så tilstedeværende. Ikke alene for mig men for fans over hele verden. John var ikke alene et menneske men også kunstner, musiker og sangskriver.
Så han kommunikerer hver eneste dag med os alle via sin musik," siger Ono, der ikke har planer om at slå sig til den tusindtallige "stearinlysdemonstration", der i aften er planlagt på "Strawberry Fields" - det officielle Lennon mindesmærke i Central Park bare nogle få hundrede meter fra Onos lejlighed, som hun plejede at dele med Lennon.
"Jeg vil tænde et stearinlys her i vores stue og smile ved mindet om John. Ligesom på alle andre dage af året vil jeg føle hans tilstedeværelse. Og så vil jeg måske, som jeg plejer, sende noget kaffe ned til dem i parken, så de ved, at jeg også tænker på dem," siger Ono, der lyder som alt andet end den selviske satan, som mange Beatles-fans for 30 år siden forsøgte at gøre hende til - da den spinkle japanerinde blev beskyldt for at have splittet verdens mægtiste rockgruppe.
"Dén slags tænker jeg slet ikke på mere. Selvfølgelig bryder jeg mig om, hvad folk tænker om mig - jeg er bare et menneske. Men i dag får jeg et helt andet indtryk, når jeg taler med fans. Jeg føler, at vi er på samme side: Vi savner allesammen John."
