Rasmus Nøhr er pladeaktuel med 'Fra kæreste til grin'
Du er kendt som en glad pladesmed. Hvorfor et album med kærestesorger?- Jeg stod der og havde mistet den, jeg troede var mit livs kærlighed, og så kunne jeg enten sidde i sofaen og vente på, at tiden ville læge alle sår, eller jeg kunne handle. Der fandt jeg ud af, at jeg har det meget dårligt med at overlade det til tiden. *Jeg troede, det handlede meget om, at hun ikke vidste, at jeg elskede hende, så det gik ud på for mig at vise hende, at det gjorde jeg.
Fortalte du din ekskæreste, at du havde skrevet sange om hende?
- Nej, hun havde bedt mig om ikke at kontakte hende, så jeg cyklede til Roskilde, hvor hun bor, med sangene og noget så gammeldags som blomster, jeg havde plukket i vejkanten. Det lagde jeg så udenfor og tænkte, at hvis ikke det virker, så er der ikke noget, der virker. Det gjorde jeg så i nogle ude, indtil jeg fandt ud af, at hun var taget i sommerhus med sin nye kæreste. Så pakkede jeg ligesom sydfrugterne, ik'.
Albummet hedder »Fra kæreste til grin«. Hvorfor var du til grin?
- Den sang er faktisk forsøgt skrevet emd hendes øjne. Jeg tror, hun tvivlede på, hvorvidt jeg ville det. Men jo, jeg endte skam også med at føle mig lidt til grin, fordi jeg fik den tanke, at hun måske aldrig havde elsket mig, når hun nu ikke ville have mig tilbage.
I en DR-dokumentar fra Roskilde Festivalen er du ked af, at du ikke skal spille der. Hvorfor?
- Jeg synes også, det er en skandale, at jeg ikke spiller der, for jeg synes, jeg er fantastisk. Roskilde Festival får musik fra hele verden, men på samme måde som sydamerikanske musikere spiller sydamerikansk, så spiller jeg meget dansk musik, og det vil man ikke stå ved. Det er den fornemmelse, jeg har. Det er ikke nok rock'n'roll, og det synes jeg bare er forkert. Hvis jeg havde været Roskilde Festival, så havde jeg i hvert fald puttet mig på programmet. Det skal ikke være nogen hemmelighed.
Føler du, at du ikke bliver taget seriøst?
Jeg bliver taget seriøst af mit publikum og får breve fra folk som fortæller, at de virkelig har fået noget ud af mine plader. Men dere rogså en række af mine kolleger, hvor jeg godt kan mærke, at de synes, jeg er meget folkelig og så folkelig, at de ikke gider høre mine plader. Det bliver jeg lidt ked af, for der ligger faktisk også noget i min musik for dem. Plus jeg måske har det sådan, at jeg gerne vil elskes af alle. Jeg ved godt, det er fjollet. Dem vi tager seriøst, er dem, som er alvorlige og har gennemskuet, at verden bare er én stor lort, man bare skal tage en bid af hver dag. Det synes jeg ikke er rigtigt. Til gengæld vil jeg også bare gerne tages seriøst, fordi jeghar noget på hjerte. Så jeg prøver at lade være med at smile, når jeg får taget billeder af mig selv nu, hvilket faktisk er meget sjovt, og så tænker jeg, at jeg måske kun skal sende de sørgelige sange ind til Roskilde Festival.
