’Den ultimative kærlighedserklæring’. Det var, ifølge Mogens Arlund fra Hørsholm, de ord præsten brugte ved bisættelsen af hans hustru, da hun fortalte de efterladte, hvordan den 78-årige tidligere direktør havde hjulpet sin elskede til at dø.
Mandag eftermiddag blev han ved Retten i Helsingør fundet skyldig i medlidenhedsdrab på sin hustru og idømt 50 dages betinget fængsel. Han skal altså kun ind og afsone, hvis han begår anden kriminalitet.
78-årige Mogens Arlund var fattet, da han modtog dommen. Lige fra begyndelsen har han nemlig stået ved, at han blot hjalp sin kone ved at slå hende ihjel med sovepiller, og at det var hendes egen beslutning.
Han gjorde det af barmhjertighed, og han fortryder ingenting.
Han fortryder kun, at lægerne ikke kunne hjælpe hans elskede hustru tilbage til sit gamle liv, efter hun var faldet og havde beskadiget sine halshvirvler i en sådan grad, at hun blev lammet i store dele af kroppen.
Den 71-årige kvinde havde været aktiv hele sit liv. Selv på sine gamle dage cyklede hun 40 kilometer hver mandag og var med i en klub, der gik 10 kilometer om ugen. Og da Mogens Arlund forærede hende en bil i 70års fødselsdagsgave, spurgte hun tre måneder senere, om hun ikke hellere måtte få en elcykel.
Derfor var det en stor sorg for hende, at hun pludselig ingenting kunne.
»Skulle hun kløes på næsen, så skulle hun sende bud efter nogen. Og hun skulle vaskes og tørres og kunne ikke gå på toilettet selv. Det var så ydmygende. Hun bad om aktiv dødshjælp, men det kunne hun ikke få. Det eneste, der fungerede var hendes hoved. Og hun bad mig om at fri hende fra det fængsel, hun var i,« fortalte Mogens Arlund i retten.
Til BT og den resterende fremmødte presse uddyber han efterfølgende, hvordan han måtte åbne og lukke sin hustrus hænder for at holde gang i hendes blodomløb, og hvordan hendes hud brændte, når blot man rørte den ganske let.
Og så græd hun. Ifølge Mogens Arlund blev hun mere og mere ked af det og talte flere gange om aktiv dødshjælp. Og hun tryglede overlægen om at slå hende ihjel i stedet for at operere hende. Men ifølge ægtemanden havde hun kun mødt modstand og direkte skældud.
Sammen med sin hustru mødte han kort inden hendes død op til et møde med alle hendes læger, ergoterapeuter og resterende plejepersonale, som på skift fortalte, hvor flot den 71-årige kvinde klarede sig oven på sin tragiske faldulykke.
»De roste hende, for det gik jo så fint, så fint, sagde de hele vejen omkring bordet. Indtil Vibeke fik ordet og sagde, at det syntes hun ikke. Og så blev der meget stille, da overlægen sagde, at næh, det er da rigtigt. Det går jo den forkerte vej. ’Hvad vil I gøre ved det’, sagde Vibeke, men de kunne jo kun give mere medicin med de følgesygdomme, der hører med,« husker Mogens Arlund.
»Så da det var overstået, gik vi ind på hendes værelse (på Glostrup Hospitals Klinik for Rygmarkslidelser, red.), hvor hendes makker (som hun boede på stue med, red.) heldigvis var gået ned i opholdsstuen. Så vi lukkede døren, og så tog vi en alvorlig snak. Og det var dér, hun overbeviste mig om, at det var nu.«
Så han satte sig ned med sin hustru og fik hende til at forfatte sit samtykke på et stykke papir. Men det gik ikke så godt for den afkræftede kvinde, så han tog sin iPhone frem og lod hende indtale sin dødsbøn ad to omgange på telefonen.
Derefter forfattede de i fællesskab en mail, som efterfølgende skulle forklare deres sønner, hvorfor de havde gjort, som de havde gjort. Mogens Arlund førte tastaturet, mens hans hustru kom med rettelser efterfølgende.
Så gav han hende sovepiller, 20 styk over fem gange, som hun sank med det vand, Mogens Arlund gav hende i en kop med drikketud.
Metoden var efter hendes ønske. Hun havde gemt en del sovepiller, som hendes ægtemand supplerede op. Hun havde selv fortalt ham, hvordan hun ville dø, og de havde sammen planlagt hendes efterfølgende begravelse og talt om, hvilke fem salmer, hendes efterladte skulle synge, når hun skulle sendes af sted. Alle ønskerne pakkede han ned i en hvid mappe, sammen med hustruens forsøg på skriftligt samtykke, som han gemte.
Så tændte han fjernsynet, men skruede helt ned, så han kunne høre sin hustrus åndedrag. På et tidspunkt hørte han en lyd, som enten kunne være snorken eller forsøg på opkast. Sygeplejersken kom forbi for at kigge til den syge kvinde, men de blev enige om, at hun bare sov.
Hendes ægtemand lagde sig til rette ved siden af hende og faldt i søvn. Han var den eneste, der vågnede igen.
Da sygeplejersken kom ind på stuen for at kigge til hende, gik det op for dem, at hun ikke trak vejret, så de hev hende ned på gulvet for at give hende genoplivende førstehjælp.
»Men I kan godt spare jer. For jeg har givet hende sovepiller,« fortalte Mogens Arlund dem.
Personalet insisterede. De havde pligt til at forsøge, men Mogens Arlund frygtede, at førstehjælpen ville få hende tilbage til et liv, som dermed kunne risikere at blive endnu sværere end det hidtidige.
Men det lykkedes dem ikke at genoplive den 71-årige kvinde.
Parret havde sammen to sønner, hvoraf den ene er bosat i New Zealand. Han var hjemme til bisættelsen. Men allerede på hospitalet – efter at ægteparret havde taget beslutningen om selvmordet – var den anden søn på besøg. Men parret holdt lav profil.
»Jeg ville ikke involvere mine sønner. Så da han var på besøg lørdag eftermiddag, fik han ingenting at vide. Han skulle på ferie søndag morgen og tidligt med flyet, og det lod jeg ham gøre. For de skulle ikke blandes ind i det. For det var min beslutning og kun min. Ja, og så Vibekes, selvfølgelig,« siger Mogens Arlund til BT.
»De har bakket mig fuldstændigt op. Hundrede procent. De synes, det var det eneste rigtige. Jeg er faktisk ikke stødt på nogen overhovedet, der synes, det var forkert.«
Efter tilståelsen, til først hospitalets personale og derefter Nordsjællands Politi, blev Mogens Arlund varetægtsfængslet i to døgn, men derefter løsladt.
I retten mente anklageren blandt andet, at man ikke måtte give ham en for mild straf og dermed at negligere lovens betydning.
»Aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark,« understregede hun, men mente alligevel, at mandens høje alder, hans hustrus tilstand og hans fulde tilståelse skulle betyde en forholdsvis mild straf på ikke mindre end seks måneder.
Ved Retten i Helsingør blev han idømt 50 dages betinget fængsel for medlidenhedsdrabet på sin 71-årige hustru.
