Det værste bombeangreb i norsk fredstid, et altødelæggende attentat mod Bandidos-hovedkvarteret i Drammen, blev efter al sandsynlighed udført efter en direkte ordre fra danske HA-bosser.

De sensationelle oplysninger kom frem i Norge i går, hvor det retslige efterspil efter »Den Store Nordiske Rockerkrig« i '90erne er i fuld gang.

Syv norske HA-medlemmer - blandt andre HA-præsidenten Torkjel »Rotten« Alsager - er tiltalt for bombeangrebet mod Bandidos i Drammen i 1997, hvor en bombe af »Oklahoma-typen« forvandlede området omkring Bandidos-hovedkvarteret i Drammen til en flammende dødszone.

En 50-årig kvinde blev dræbt, bygninger blev lagt øde, og værdier for 250 mio. kr. blev ødelagt ved bombeangrebet.

Hidtil har attentatet været betragtet som et isoleret, internt opgør mellem Bandidos og Hells Angels i Norge, men den verserende retssag har oprullet »den danske forbindelse«.

I går kunne den lokale avis, Drammens Tidende, citere centrale politikilder for, at »det er meget sandsynligt«, at bomben var en hævnaktion efter Bandidos-angrebet mod Hells Angels hovedkvarteret i Titangade i 1996.

Her torpederede en panserværnsraket klubhuset og kostede to mennesker livet. 18 blev kvæstet, heraf flere alvorligt.

Ifølge norsk politi tog Hells Angels i København kontakt til »brødrene« i Norge for at aftale en mulig hævnaktion. Forbindelsen skulle angiveligt være skabt efter en vedtagelse på et af de fire »Europa-møder«, som HA årligt afholder.

»Vi er helt sikre på, at det ikke var Hells Angels i Norge, som besluttede aktionen. Dette blev efter alt at dømme drøftet på Europa-niveau i Hells Angels-hierarkiet,« siger en central politikilde til Drammens Tidende.

At de norske HA-medlemmer havde al mulig grund til at ville hævne bomben i København, er tidligere blevet sandsynliggjort under retssagen. Således var en af de syv tiltalte, den 35-årige Morten Hoelstad, til stede i HA-hovedkvarteret i København i 1996, da Bandidos affyrede panserværnsraketten.

Den norske HAer var inviteret af sine rockervenner i København til at deltage i den årlige »Vikinge-fest« i Titangade. Han har forklaret i retten, at attentatet gjorde »dybt indtryk« på ham.

»Det er klart, det sætter sine spor, når du er førstemand ved en person, som dør,« sagde Morten Hoelstad, da han blev udspurgt om hændelsen i retten.

Ligesom den norske HA-præsident »Rotten« nægter Morten Hoelstad at have haft noget at gøre med attentatet mod Bandidos i Drammen.

Statsadvokat Kristian Nicolaysen holdt i går sin afsluttende procedure i sagen, hvor han krævede »Rotten« idømt lovens strengeste straf, 16 års fængsel. Morten Hoelstad står, hvis han bliver dømt, til 12 år, ligesom flere af de andre tiltalte i sagen.

Under sin procedure slog statsadvokaten fast, at ordren om bombeattentatet kom fra »højeste plan« i Hells Angels. Han undlod dog at udpege danske HA-bosser som de skyldige.

Angrebet mod HA-hovedkvarteret i Titangade i oktober 1996 var et af de mest blodige attentater under den nordiske rockerkrig. Et 25-årigt prøvemedlem fra Bandidos blev i marts 1998 idømt fængsel på livstid for raketangrebet.

Rockerkrigen i Skandinavien kulminerede fra 1994 til 1997 med håndgranater, skudattentater, panserværnsraketter og bilbomber. »Styrkeprøven« mellem Bandidos og Hells Angels resulterede i de år i 11 drab og 74 drabsforsøg.