Fredag måtte EBU meddele, at man har midlertidigt forvist den hollandske deltager fra generalprøverne til finalen i Eurovision.

Men nu giver foreningen bag Eurovsion en ny melding – og her viser det sig, at der er konsekvenser for hollandske Joost Klein.

For grundet de igangværende undersøgelser af den hollandske deltager – der angiveligt skulle skyldes en konfrontation med en fotograf – må han ikke deltage i den senere generalprøve fredag. 

Og det er altså den generalprøve, som de mange deltagende landes fagjuryer skal give deres bedømmelse ud fra.

Den hollandske deltager Joost Klein får ikke chancen for en genbevise sig overfor de mange deltagende landes fagjuryer. For han er blevet forvist fra generalprøverne, mens han undersøges af EBU.
Den hollandske deltager Joost Klein får ikke chancen for en genbevise sig overfor de mange deltagende landes fagjuryer. For han er blevet forvist fra generalprøverne, mens han undersøges af EBU. Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det betyder, at fagjuryerne i stedet skal bedømme Joost Klein ud fra hans optræden til semifinalen.

Det skriver EBU i en officiel meddelelse, som B.T. har fået.

Her markeres det ligeledes, at undersøgelserne af den hollandske deltager fortsat er i gang, ligesom man diskuterer internt i EBU med den hollandske tv-station AVROTROS.

Læs mere om den mystiske undersøgelse af Joost Klein HER.