Jonas Vingegaard har for alvor sat jagten ind på at forvare sin Tour de France-triumf.
Og i disse dage foregår jagten uden for Danmarks grænser.
For den danske verdensstjerne er nemlig rejst et smut til ferieøen Mallorca for at genoptræne efter de voldsomme skader, han pådrog sig i et styrt i Baskerlandet Rundt.
Det afslører et opslag på Facebook, som cafeen Ca'n Topa står bag.
På toppen af den populære cykelstigning Coll de Sóller fik ejeren af cafeen, Paula Murphy, nemlig taget et billede sammen med Jonas Vingegaard, som kiggede forbi på sin træningsrute.
Det fortæller hun til B.T.
»Billedet blev taget i går (søndag, red.) på toppen af stigningen. Lige ude foran cafeen,« skriver den glade ejer i en besked.
Kigger man i øvrigt nøje efter på det billede, som Paula Murphy har delt på det sociale medie, så vil man se noget, der ligner en sommerfugl-tatovering på Vingegaards ene overarm.
B.T. har dog ikke kunnet får bekræftet fra danskerens hold, Visma – Lease a Bike, om der er tale om en ægte tatovering.
Det er endnu uvist, om Jonas Vingegaard når at blive klar til sommerens Tour de France.
Søndag kom der dog en positiv melding fra cykelstjernens træner, Tim Heemskerk.
Han er i hvert fald stadig optimistisk, når det kommer til danskerens muligheder for at få lov til at forsvare den gule trøje.
Den historie kan du læse mere om LIGE HER.