'Paradise'-baben er lykkeligere end nogensinde før, fortæller hun.

Mette Væver, som deltog i ‘Paradise Hotel’ tilbage i 2011, har fået en kæreste, og det har hun faktisk haft i noget tid, afslører hun nu over for Realityportalen.dk.

»Jeg har kendt ham i fem år, og jeg har altid haft et godt øje til ham. Pludselig kom tidspunktet, hvor vi blev seriøse. Vi har været sammen i otte måneder, og jeg har aldrig haft det bedre, siden han kom ind i vores liv,« fortæller en lykkelig Mette.

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

LÆS OGSÅ: Amalie efter Peters kærlighedserklæring: Sådan er vores forhold nu

Mette har sønnen Lionel på fem år fra et tidligere forhold, og han og Mettes nye kæreste kommer rigtig fint ud af det med hinanden.

»Han har bare taget Lionel til sig, så det er skønt. Lionel er jo efterhånden fem år, og vi stortrives. Han starter i skole til sommer, og det er lidt mærkeligt at tænke på, men vi er lykkelige,« siger Mette.

Mettes kæreste ønsker ikke at stå frem i medierne, men hans identitet er redaktionen bekendt.

LÆS OGSÅ: Endelig! ‘Paradise’-Patrick kommenterer på kæresterygter om rigmandsdatter

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: TV3 genopliver populært realityprogram

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.