»Er det ikke bare det sødeste, du har set på den røde løber i år?«

Sådan lyder blot en af de mange kommentarer, der er kommet, efter skuespillerparret Joaquin Phoenix og Rooney Mara dukkede op til Golden Globes-prisuddelingen natten til mandag dansk tid, og hvor førstnævnte kiggede særdeles kærligt på sin udkårne.

Det er ellers sjældent, man ser Joaquin Phoenix, der vandt en pris for 'Bedste mandlige hovedrolle' i en dramafilm for sin præstation i filmen 'Joker', og Rooney Mara, som blandt andet er kendt fra filmen 'Pan', sammen på den røde løber.

Men natten til mandag skete det.

Her ses Joaquin Phoenix kigge beundrende på sin kæreste, Rooney Mara.
Her ses Joaquin Phoenix kigge beundrende på sin kæreste, Rooney Mara. Foto: Sthanlee Mirador
Vis mere

De to fulgtes dog ikke ad som sådan, men de stillede op til at få taget billeder ikke langt fra hinanden.

Og det var det, der førte til, at 45-årige Joaquin Phoenix stoppede op ganske kort fra sin kæreste gennem flere år, tog en hånd op til munden og kiggede beundrende på hende.

Til at begynde med opdagede 34-årige Rooney Mara ikke, at han stod og kiggede på hende.

Men da hun gjorde, brød hun ud i et genert grin.

Rooney Mara brød ud i et genert grin, da hun opdagede, at Joaquin Phoenix stod og betragtede hende.
Rooney Mara brød ud i et genert grin, da hun opdagede, at Joaquin Phoenix stod og betragtede hende. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Siden er optrinnet mellem de to blevet hyldet.

'Den måde, Joaquin Phoenix beundrer sin kæreste, Rooney Mara, på den røde løber, gør mig blød i knæene. Er det ikke bare det sødeste, du har set på den røde løber i år?' skriver journalisten på det amerikanske medie BuzzFeed, Whitney Jefferson, blandt andet.

'Joaquin Phoenix beundrer sin kæreste, Rooney Mara, på den røde løber til Golden Globes-prisuddelingen i et bedårende, dåne-værdigt øjeblik,' skriver journalisten Jenne Amatulli fra Huffington Post.

Også på de sociale medier bliver det hyldet.

Joaquin Phoenix og Rooney Mara på den røde løber.
Joaquin Phoenix og Rooney Mara på den røde løber. Foto: EPA/NINA PROMMER
Vis mere

'Jeg ønsker mig intet andet end at finde en, der kigger på mig på samme måde, som Joaquin Phoenix kigger på Rooney Mara,' skriver en Twitter-bruger, mens en anden skriver:

'Jeg vil have det samme, som Rooney Mara og Joaquin Phoenix har.'

Da Joaquin Phoenix natten til mandag vandt prisen for 'Bedste mandlige skuespiller,' takkede han også Rooney Mara under sin tale.

»Rooney...,« sagde han, før han måtte stoppe lidt op.

»Jeg elsker dig,« tilføjede han.