Kim Kardashian græd, da Kanye West i den spæde start af deres forhold smed hendes 250 designersko ud, fordi han ikke kunne lide dem.

'Jeg bliver nødt til at klæde Kim på hver dag, så hun ikke gør mig pinligt berørt,' tweetede han i 2012 om sin daværende kone, som tydeligt skiftede stil, da de begyndte at ses i 2003.

Men nu har Kanye West ifølge onde tunger fundet en ny 'påklædningsdukke' i skuespilleren Julia Fox, som han har kendt i et par uger. Og selvom det er sagt med slet skjult foragt, så tager den nye 'påklædningsdukke' det anderledes positivt.

Da hun i et interview med magasinet Interview skal svare på, hvad det vildeste Kanye West har skabt for hende i løbet af deres 14 dages bekendtskab er, svarer hun:

»Min transformation.«

Efter deres skilsmisse i februar sidste år tog det ikke realitystjernen Kim Kardashian mange dates, før hun fandt kærligheden på ny i den unge komiker Pete Davidson. I mellemtiden er Kanye West blevet set med den ene model efter den anden, før han 5. januar havde en ganske spektakulær date med 'Uncut Gems'-skuespilleren Julia Fox.

Ikke alene var den spektakulær, fordi rapperen havde booket både hotelsuite, flere meter tøjstativer med eksklusivt designertøj og stylister, som klædte skuespillerinden på. Den var også spektakulær, fordi Kanye West forud for udklædningsfesten havde instrueret et offentligt photoshoot på en restaurant blandt spisende gæster.

Men allermest var den spektakulær, fordi Julia Fox allerede dagen efter daten skrev en artikel om den til Interview under overskriften: 'Date Night'.

»Jeg havde et Askepot-øjeblik. Jeg ved ikke, hvordan han gjorde, eller hvordan han fik det hele frem i tide,« skriver hun om tøjet, der hang klar til dem i suiten.

»Men jeg var så overrasket. Hvem gør det på en anden date? Eller nogen som helst date!«

Det samme spurgte folk på internettet.

Ikke mindst, fordi hele seancen blev fotograferet til Interview-artiklen. I begyndelsen lød teorien, at Kanye West med den meget offentlige date ville gøre ekskonen jaloux. Men kort efter blev det annonceret, at rapperens tøjmærke Yeezy skulle lave et designsamarbejde med Balenciaga – hvis tøj Julia Fox tilfældigvis var iført fra top til tå under daten.

Skuespillerinden Julia Fox.
Skuespillerinden Julia Fox. Foto: Steven Ferdman
Vis mere

I sin podcast 'Forbidden Fruits' har Julia Fox afvist, at der skulle være tale om et pr-stunt.

»Der er altid nogen, der tror, at enhver kendisskandale er planlagt. Sådan har jeg det ikke. Jeg lever bare i nuet og har ingen forventninger. Der er ikke noget mærkat på. Det er bare mennesker, der får hinanden til at have det godt,« siger hun og tilføjer, at hun blev bombarderet med tekstbeskeder, da hun og Kanye West stod frem som par.

Beskederne var fra fælles venner, der skrev, at 'det gav så meget mening' at se de to sammen.

Det bekræfter en anonym kilde tæt på Julia Fox – på sin egen måde:

»Julia og Kanye er sjælevenner. Hun er en medieluder, og han leder efter én, han kan forme. Julia kan ikke skjule, at hun elsker det her,« siger kilden til PageSix.

Kim Kardashian og Kanye West mødte hinanden i 2003, blev blev skilt i februar sidste år.
Kim Kardashian og Kanye West mødte hinanden i 2003, blev blev skilt i februar sidste år. Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

Og det prøver hun bestemt heller ikke.

»Et par dage efter, jeg havde mødt ham, stod alt mit lort i flyttekasser. Det var så udrensende. Det var ikke, som om jeg pakkede mit gamle tøj ned, men som om jeg pakkede mit gamle liv,« skriver Julia Fox, der sidste år gik fra faderen til sin etårige søn, Peter Artemiev.

»Jeg har været primær forsørger for alle i så lang tid, så det er en helt ny følelse (at blive draget omsorg for, red.), men helt ærligt, så synes jeg, jeg fortjener det.«