Det forlovede skuespillerpar Robert Pattinson og Suki Waterhouse er blevet forældre.

Det skriver Daily Mail, at de har fået bekræftet, efter de nyslåede forældre har gået tur med deres første fælles barn i en ny, lyserød barnevogn.

Det private par har dog endnu ikke løftet sløret for, om det er en lille dreng eller en lille pige, de har budt velkommen til verden.

I november afslørede Suki Waterhouse, der foruden skuespillet også er model og sanger, dog for første gang, at hun var gravid.

Det private, britiske skuespillerpar Robert Pattinson og Suki Waterhouse er blevet forældre for første gang. Her ses de en af få gange sammen på den røde løber til sidste års Met Gala.
Det private, britiske skuespillerpar Robert Pattinson og Suki Waterhouse er blevet forældre for første gang. Her ses de en af få gange sammen på den røde løber til sidste års Met Gala. Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Afsløringen faldt på scenen til den mexicanske festival Corona Capital, hvor Suki Waterhouse forklarede, at hendes glitrende outfit var for at 'distrahere jer fra noget andet, jeg har gang i', hvorefter hun til stor jubel viste babybulen frem.

Nu er den 32-årige kunstner og den 37-årige 'Twillight'-stjerne så altså blevet forældre.

Parret har dog generelt været meget private, lige siden de stod frem som par i 2018.

I december sidste år blev de så forlovede, og nu er de altså blevet en familie på tre.