Hun oplever det ofte. Kunder, der kommer ind, prøver tøj og så går igen - men inden får de lige sagt: 'Jeg køber det online, det er billigere'.

Mandag gik iværksætter Jannie Buch-Thorborg til tasterne på det sociale medie X i ren frustration. 

Til B.T. siger hun:

»Jeg oplever flere og flere gange, at folk kommer ind, jeg giver god service, finder størrelser frem til dem, guider dem til hvad der passer dem, byder dem en kop kaffe – giver god kundeservice. Når vi så er færdige, og de har fundet ud af, hvad de gerne vil have, tager de et billede af label og siger: ‘Nah, så køber jeg den online, det er billigere’,« siger Jannie Buch-Thorborg til B.T. og fortsætter:

»Så man er jo lidt slukøret bagefter, og tænker: ‘tak for kaffe, jeg har jo rigtig mange udgifter for at have en butik kørende’. Jeg synes, det er ret flabet, at man kan være bekendt at gå ind og tage min tid, prøve tøjet, og bruge min butik til det for at købe tøjet et andet sted.«

Foto: Instagram
Vis mere

Butikken ligger godt placeret med seks ansatte i byen Gudhjem på Bornholm, og det seneste år har den også ageret reception for de tre hoteller, hun og ægtemanden, iværksætteren Martin Thorborg, forpagter i byen.

Selv står Jannie Buch-Thorborg ikke lige så ofte i butikken, som hun gjorde for et år siden, men problemerne  hører hun stadig om fra sine seks ansatte.

»Det er jo et problem, fordi de bruger vores tid. Men generelt er det et problem, at folk køber mere og mere online, fordi de små detailbutikker lukker,« siger hun og anerkender, at danskere køber tøj på nettet, fordi det kan være billigere – det gør hun også selv. 

»Men jeg kan ikke forstå, at man går ind i en lille tøjbutik med en iværksætter, der prøver at få det til at køre rundt, som ikke er særlig nemt for detailbutikker lige for tiden, og tager vedkommendes tid for så at købe det online.«

»Jeg tror nu heller ikke, at det er, fordi folk er ondskabsfulde eller ligeglade. Jeg tror bare ikke, at de tænker sig om.«

Det er jo ikke unormalt, at man går ind i en butik, prøver tøjet på og går ud igen uden at købe noget. Så kan du ikke godt forstå, at folk har brug for at prøve tøj?

»Jo, det kan jeg godt forstå, men jeg kan ikke forstå, at man vil bruge en andens ressourcer, en butiks ressourcer for, at man selv kan få det billigere. Det kan jeg ikke forstå, at man kan være bekendt.«

Når der så er kunder, der kommer ind og gør det her, siger du og/eller dine ansatte så noget til dem. Siger I så fra over for dem?

»Nej, det har jeg ikke gjort. Fordi for at være helt ærlig er jeg blevet paf, lidt overrasket over de har gjort det. En ting er, at man gør det, men at man siger det højt? Så jeg har egentlig ikke sagt noget – for hvad skal man sige. Så skaber man jo bare dårlig energi, og giver dårlig energi til sig selv og sin kunde, og så kommer de i hvert fald aldrig igen.«

Hvis det er noget I oplever mere og mere, kunne I så ikke selv begynde at sige noget til dem, når I føler, det er at tage/stjæle jeres tid til unødig gavn?

»Jo, men jeg tror bare, at hvis man som person siger, at man alligevel går ud og køber det på nettet bagefter, at man har stået og prøvet tøjet. Så tror jeg ikke helt, man kan forstå, hvor meget det betyder.«

»Der er jo også nogle, som foreslår man skal tage et gebyr, hvis kunderne ikke køber noget, men det synes jeg er rimelig hardcore - det er jeg ikke interesseret i. Hvordan skulle man også kunne bevise, at folk køber noget online - det kan man ikke.«