Danskerne lægger færre og færre økologiske fødevarer i indkøbskurven.

I 2023 havde supermarkederne et fald på fire procent i mængdesalget af økologiske varer, skriver Dagligvarehandlen.dk.

Ifølge Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer, er der to grunde til det mindre salg. 

»Den høje inflation og mindre råderum i de danske familiers husholdningsbudgetter er årsagen til at flere danskere har valgt at skære ned på økologiforbruget,« siger hun til Dagligvarehandlen.dk.

Der er klart fald i salget af økologiske kødvarer. 
Der er klart fald i salget af økologiske kødvarer.  Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix
Vis mere

Tallene viser, at det ser værst ud med handlen med økologiske kødvarer, der er faldet 14 procent i omsætning og 13 procent i mængde.

Faktisk er der også et fald i de hektarer landmænd bruger på økologi. 

12. april viste tal fra Landbrugsstyrelsen, at det økologiske produktionsareal sidste år skrumpede med 6500 hektar.

Det er andet år i træk, at det er tilfældet, og Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener, at forklaringen skal findes i danskernes husholdningsøkonomi.

»Baggrunden for det, er helt sikkert de her stigende fødevarepriser og i hele taget den inflation, vi har haft, som har reduceret købekraften,« sagde han til DR

Boligejere landet over venter utålmodigt på, at renterne begynder at falde. Hvad skal der til for, at det sker, og er der en udvej, hvis renterne forbliver høje? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten 'Spar Kassen'.