Det har været nogle hårde måneder for den danske kendis Elvira Pitzner. Men det ser ud til, at lykken er ved at vende.

For nyligt kunne hun afsløre, at hun og Mortada Haddad venter sig.

Og i et spritnyt opslag på Instagram kan man nu se, at det forlovede par venter sig en pige.

Parret har holdt et såkaldt gender reveal, hvor man afslører barnets køn, og her kan man i en video se, hvordan en ballon sprænges, og ud kommer lyserød konfetti.

Det betyder, at parret venter sig en pige.

Mens den lyserøde konfetti daler ned kysser og krammer det forlovede par hinanden.

Med til opslaget er teksten: »It's a.... (babyengel-emoji)'.

Som en af de første kommentarer til Elvira Pitzners opslag kan man læse Mortada Haddads kommentar:

»Elsker jer undeligt, mine to piger.«

Over for Ekstra Bladet bekræfter Mortada Haddad, at parret er lykkelige over, at de venter sig en pige.

»Vi er overvældet af glæde,« siger han.