»Det vil betyde alt.«

Når schweiziske Nemo træder ind på scenen under dette års Eurovision, vil sangeren kunne ende med at blive historisk.

I hvert fald hvis det ender med en førsteplads.

For Nemo, der er en af bookmakernes favoritter til at løbe med sejren, er nonbinær.

Her ses Nemo på den turkis løber under åbningen af dette års Eurovision i Malmø i søndags.
Her ses Nemo på den turkis løber under åbningen af dette års Eurovision i Malmø i søndags. Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Vis mere

En sejr vil ifølge The Mirror dermed gøre schweizeren historisk, da en nonbinær person ikke før har vundet sangkonkurrencen.

Nemo, der kom til verden i byen Biel tilbage i 1999, stiller op med sangen 'The Code', som handler om at finde sig selv.

»Den handler om at knække ens kode. Og det at knække koden handlede for mig om den erkendelse, at jeg hverken er mand eller kvinde,« fortæller Nemo til B.T. forud for torsdagens semifinale.

»At jeg er nonbinær. At jeg accepterer mig selv og er stolt af, hvem jeg er. At jeg føler mig tilpas i mig selv.«

Hvis den schweiziske sanger skulle gå hen at vinde, vil det betyde meget:

»Det vil betyde alt. Jeg synes, at queer-repræsentation er virkelig vigtig, og jeg er så glad for, at vi har mange queer-artister med i år,« siger Nemo og tilføjer:

»Gennem mit liv har det at kunne se op til andre queer-personer og se queer-repræsentation betydet meget for mig. Så det ville være fantastisk, hvis det skulle ske for nogen af os queer-artister, at vi skulle gå hen at vinde.«

Du kan se Nemo optræde med sangen 'The Code' i semifinalen torsdag aften. Vi dækker det i en liveblog her på bt.dk.

Andre læser også