Thomas Delaney lavede mandag hattrick, da Danmark vandt 4-1 på udebane over Armenien i VM-kvalifikationen. Og det er ikke gået ubemærket hen i Bundesliga-klubben Werder Bremen, hvor den tidligere FCK-spiller nu slår sine folder.

»Sikke en præstation,« skriver Werder Bremen på klubbens hjemmeside.

 
Toppræstation fra Thomas Delaney sikrer 1-4 sejr mod Armenien.
Vis mere

»I VM-kvalifikationskampen mod Armenien afgjorde Werders midtbanespiller og vice-anfører Thomas Delaney nærmest ene mand kampen for Danmark. Han scorede tre mål, og til sidst stod der 4-1 på papiret tiæ hans land.«

»Tidligt i kampen så det ellers overhovedet ikke ud til, at det ville blive en succesfuld aften. Armenien satte danskerne under tryk og kom foran efter seks minutters spil. Præcis ti minutter tog det, førend danskerne fik rystet den scoring af sig, hvorefter de udlignede ved Thomas Delaney. Inden pausen bragte Tottenham-spilleren Christian Eriksen danskerne foran,« lyder det videre.

»I anden halvleg beviste Delaney virkelig sine målkvaliteter ved at lave begge de danske scoringer. Det var landskampmål nummer to, tre og fire for den defensive midtbanespiller i løbet af ganske få dage.«