Der er vidst ingen tvivl om, at der er iskold luft mellem den colombianske sangerinde Shakira og den tidligere FC Barcelona-stjerne Piqué.

Det tidligere stjernepar bekræftede i juni, at de – efter massive utroskabsrygter – gik fra hinanden efter 11 år.

Og det ser ikke ligefrem ud til, at de er fortsat som venner.

Ifølge den spanske avis Marca står adskillige journalister på vagt foran Shakiras hus for at overvære, når Piqué sætter deres fælles børn, Milan og Sasha, af hos deres mor.

Foto: ANDREU DALMAU
Vis mere

Et klip fra det spanske nyhedsbureau European Press viser de to børn stige ud af Piqués bil for at komme ind til morens hus.

Du kan se klippet nederst i artiklen.

Men det er ikke meget hjælp, de får fra deres far, som ikke lader til at ville med ind og aflevere børnene hos Shakira.

Den tidligere spanske landsholdsspiller kører nemlig væk kort efter at have sat børnene af på vejen i regnvejr.

Heldigvis gik der ikke længe, før Shakira lukkede op, men videoen har skabt kritik af Piqué.

»Sikke en forfærdelig far, han hjælper dem ikke med deres tasker og siger heller ikke kærligt farvel til dem. Og stakkels Milan kunne næsten ikke bære tasken,« lød en af kommentarerne hos det spanske nyhedsbureau ifølge Marca.

Efter bruddet fra Shakira har Piqué offentliggjort sin nye kæreste, den 12 år yngre Clara Chía Marti.