X Factor-dommeren Pernille Rosendahl fylder40 år torsdag. Derfor blev hun hyldet af DR-folk og X Factor-deltagere med kagemand og sang på pressemødet op til fredagens store finale.

- Ih altså! lyder en glad Pernille Rosendahl, da hun ser sin kagemand- eller kone i Jyske Bank Boxen, hvor dommeren deltog i et presseøde forud for fredagens finale i X Factor.

Kagekvinden lignede Pernille Rosendahl næsten uhyggeligt meget. Hendes skarpe pagefrisure, der har gjort hende til en modeikon i Danmark, var med på kagen i form af sorte lakridssnørebånd.

En sang blev det også til, omend en kort en. Selvom alle tre finalister i konkurrencen, Sveinur, Line og Ida, sang for deres dommer, blev det kun til et enkelt vers. Pernille havde nemlig travlt med at snakke med sin meddommer, Thomas Blachman.

- Det er nu, du kan spise mig, Thomas. Grib muligheden! sagde Storm-sangerinden i sjov til en smågrinende Blachman.

I stedet var han klar til - med et stort grin - at hugge kniven i kagen.