Sprudlende revy-comback til spradebassen Ole Thestrup. Falster på halen komedie. Sådan er det med årets Nykøbing F-revy.

Satire, sprudlende sjovt og sjofelt. Dårlige vittigheder – rigtig mange af dem – og selvironi.

Især hos den uforlignelige gæstestjerne Ole Thestrup. En sensational jumbobrandert for 19 år siden er vekslet om til et forbløffende comeback i dansk underholdning,

Det gør de andre befiriende grin med i Nykøbing F-revyen. Selvironi er en sjælden menneskelig egenskab, men Ole Thestrup er også en sjælden fugl.

Hvad enten han optræder som Ole Lukøje, Helle Thorning-Schmidts (En cool Lise-Lotte Norup) nye spindoktor. Sammen med Krøll som olle hiphopper.

Som dopet Tour de France-fan, Som grovbøvet macho håndværker i overalls, Eller fjoget svinetranportchauffør i revyens suveræne topnummer “På langtur”.

Det er overraskende, super musikalsk med Norup, Pernille Schrøder og Karten Jansfort som tre små hormonforstyrrede grise. Og nu vi er ved grise.

Parodien på “Grease” med alle fem på scenen sætter nye standarder for hvor campet, corny og kitchet det kan blive.på en revyscene.

Ikke fordi revyen lægger ny alen til Ole Thestrups humoristiske talent. Men vi ser ham lidt mere nuanceret og slapstick, end normalt. Det klæder.

Det er langt fra det hele, der er lige sjovt. Der er mange vittigheder og punchlines, også for mange, og for flade, specielt i Flemming Krølls sidste solonummer. Men overliggeren ligger højt. Og den stiger fra start til slut.

Revydronning Schrøder er indtagende og charmerende i en sketch om noget så kedeligt som nedskæringsramte børnehaver.

Karsten Jansfort blæser alle omkuld som bimlende blæst TV-hjemmebrænder i “Bryg det selv”. Er det stadig sjovt at se en mand spille fuld I 2007? Ja, når det gores så overbevisende og originalt. Og I det rette miljø.

Norups solonummer rendyrker hun sin bongobrystede nørd som fræk homepartyværtinde.

Nykøbing F-revy 2007 er moderne revy på den gammeldags måde. Eller omvendt.