Lindsay Lohan har sat klørene i John Lennons søn Sean.

Sangeren og skuespilleren, Lindsay Lohan, har været på date nummer to med Sean Lennon - efter de første gang blev set sammen på restauranten Bette i New York, skriver New York Daily News.

Parret mødtes under researchen på Lindsay Lohans nye film, 'Chapter 27', der handler om Sean's far -Beatles-ikonet John Lennon.

Lindsay Lohans nye romance sætter en prop i rygterne om, at hun stadig skulle date eks-kæresten Jared Leto, som spiller John Lennons morder, Mark Chapman, i 'Chapter 27'.

Den 30-årige musiker, Sean Lennon, udsendte i sidste måned et desperat nødråb. Han sagde, at han følte sig totalt miserabel, og at han ønskede en kæreste med en IQ over 130 i alderen 18-45.

Lindsay Lohan er 19 år. Hvorvidt hun har en IQ på mere end 130 er nok mere tvivlsomt.

pba@bt.dk