Det har været hårdt, men lykkeligt at være Lisbet Dahl de sidste to dage. Søndag aften blev hun kåret af Revyernes Revy som Årets Æreskunstner - allerede mandag morgen skulle hun præsentere holdet til Cirkusrevyen anno 2002.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Stemmen var måske lidt rusten efter nattens festligheder, men efter en bid morgenmad, varm kaffe og en danskvand, klaredes både stemmen og blikket.

»Det er jo som at komme hjem igen, når jeg næste år skal instruere Cirkusrevyen. Den bliver bred, satirisk og vil afspejle den tid, vi lever i,« var nogle af ordene. Efter en pause på seks år føler Lisbet Dahl, at tiden er inde til at komme tilbage i teltet, hvor hun herskede i elleve år - med stor succes.

Medvirkende bliver Ulf Pilgaard - for 22. gang, Pernille Schrøder, der også er ved at blive fast inventar, når hun næste år er med for sjette gang, Henrik Lykkegaard, der i år er både instruktør og medspiller, kommer med for fjerde gang, og helt ny er Niels Ellegaard, der har en fortid i både Græsted, Århus og Hjørring - og som blev Årets Revykunstner for fire år siden.

Oven i hatten kom en af Danmarks specialister i træsko og overrakte stribede, gule og andre udvalgte varer fra sortimentet til hele holdet, som jo er under kyndig ledelse af Torben Træsko, der har fået dette kælenavn, idet han udelukkende ifører sig denne fodbeklædning.

Hvad er Lisbets forklaring på, at hun nu vender tilbage til Cirkusrevyen?

»Intuition.« Det er kodeordet.

»Jeg følte simpelthen dengang, at nu skulle jeg væk. Jeg glædede mig simpelthen ikke nok til at gå på arbejde hver dag. Jeg havde jo heller aldrig tænkt mig, at det skulle vare evigt.

Og de mellemliggende år har også givet mig utrolig mange forskellige input. Først Helsingør, så Glassalen i Tivoli og så har jeg været med til at rette lidt til på Græsted Revyen i sommer.

Jeg har mødt helt andre mennesker, helt andre arbejdsvilkår, også vilkår, hvor der ikke er samme begrænsninger og krav som i et telt med 1.288 pladser, der helst skal fyldes hver aften.

Da Torben Træsko så ringede allerede i forsommeren, så vidste jeg også, at jeg gjorde det rigtige ved at sige ja. Det var intuitionen, der hjalp mig,« siger Lisbet, der lytter til sin indre stemme.

»Nu håber jeg bare, at jeg kan lave en revy, folk vil se, det bliver enormt skægt, og jeg føler mig allerede hjemme i Cirkusteltet igen.«

De øvrige prismodtagere ved Revyernes Revy, arrrangeret af Billed Bladet og Skuespillerforeningen af 1879 blev, Gunver Reynberg som årets revykunstner, årets komponist blev Morten Wedendahl og revyforfatter, Leif Fabricius.