Obama har fået ram på al-Qaedas topfolk

USA: Siden Barack Obama blev præsident i USA, er det gået tilbage for topfolkene i terrornetværket al-Qaeda.

Under Obama er mindst 20 af de 30 højest placerede al-Qaeda-ledere med base i Pakistan og Afghanistan blevet dræbt, oplyser Daniel Benjamin, som står i spidsen for det amerikanske udenrigsministeriums terrorafdeling.

Da Obama kom til magten i 2009, stod Osama bin Laden i spidsen for al-Qaeda, som dengang var en »formidabel og farlig organisation«, siger Daniel Benjamin ifølge Reuters.

Men i slutningen af 2012 er terrornetværkets kerne blevet alvorligt svækket, ikke mindst set i lyset af, at amerikanerne i 2011 fik ram på bin Laden i Pakistan, uddyber han:

- Vi har fjernet mere end 20 af al-Qaedas øverste 30 ledere. Kort sagt har al-Qaedas kerne kurs mod nederlag. De to farligste grupperinger, som stadig udgør alvorlige trusler, har lidt deres største nederlag i flere år, forklarer han med henvisning til al-Qaeda i Yemen og Somalia.

BNB/Reuters

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her