Det er dybt bekymrende, at næsten hver tredje indvandrerdreng ifølge nye tal ikke består folkeskolens afgangseksamen, mener Venstres socialordfører. Folkeskolereformen kan ændre på billedet i de kommende år, lyder det.
Alle elever skal afslutte folkeskolen med et afgangsbevis i hånden - uanset om eleven hedder Muhammed eller Emil.
Det understreger Venstres socialordfører Karen Ellemann (V), efter nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at næsten hver tredje indvandrerdreng ikke bestod afgangseksamen i dansk og/eller matematik i 9. klasse sidste år. Tallene er et tydeligt tegn på, at der fortsat bliver fejlet på folkeskoleområdet, mener Karen Ellemann.
»Vi kommer ikke udenom, at en tredjedel fra sidste år har aktive problemer, fordi man som individ simpelthen ikke har fået nok ud af at tilbringe op til ti år i den danske folkeskole. Derfor er jeg stærkt bekymret for, hvordan vi som samfund skal lykkes med at bryde den negative sociale arv, når man ser de her ret nedslående resultater,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.
Selvom socialordføreren ikke vil gøre sig forhåbninger om, at den nye folkeskolereform akut kan ændre på tallene, er hun dog ikke i tvivl om, at reformen fører positive resultater med sig i fremtiden:
»Jeg har stor tro på, at tallene kommer til at ændre sig, fordi vi markant har styrket undervisningen - både i dansk og i matematik, som er grundlæggende fag, man skal klare sig godt i for overhovedet at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse,« siger hun og uddyber:
»Med den nye folkeskolereform har vi fået startet nogle initiativer op, som i langt højere grad vil gøre det motiverende for alle - også drenge - at blive så dygtige som overhovedet muligt i folkeskolen. Noget af det, vi har lagt vægt på, er blandt andet at få pulsen op hver dag. Det fremmer indlæringen, og det hjælper med at få brændt energi af på en effektiv måde, som hjælper til, at selve undervisningssituationen også bliver forbedret.«
Karen Ellemann understreger, at man dog ikke skal læne sig tilbage i de kommende år og sige, at der er årgange, som er »tabte«, fordi den nye reform endnu ikke har vist sin effekt.
»Det her er en undersøgelse, som med al tydelighed viser, at vi virkelig har behov for, at folkeskoleelever er klar over, at folkeskolen ikke bare er ti års hygge, men at den hænger nøje sammen med, at man også bliver så dygtig som overhovedet muligt,« siger hun og fastslår, at det dog er vigtigt at væbne sig med tålmodighed, før man kan begynde at se resultaterne af reformen:
»Elementerne i den nye folkeskolereform skal altså have tid til at virke, og derfor kan man godt i forhold til folkeskolereformen konstatere, at der går et par år, før det for alvor begynder at sætte sig.«
