Regeringens finanslovsforslag får borgerlig ros, men hug fra Enhedslisten for at gøre for lidt for de langtidsledige. EL er dog stadig nøglen til en finanslov, vurderer politisk kommentator.
Et ekstremt stramt forslag, som høster ros for ansvarlighed og mådehold, men får hug for ikke at skabe arbejdspladser nok.
Det var, hvad finansminister Bjarne Corydon (S), mandag præsenterede, da han fremlagde regeringens bud på en finanslov for 2013 under overskriften »På vej mod et stærkere Danmark«.
Forslaget indeholder seks centrale indsatsområder - herunder uddannelse og forskning som det tungeste - der skal gøre Danmark til »et stærkere samfund«, som finansministeren formulerer det.
- Det er vigtigt for mig og regeringen, at det ikke stiller os svagere i årene efter 2013. Ansvarlig, reformorienteret politik, som sikrer, at der også på længere sigt er tillid til vores økonomi, siger Bjarne Corydon.
Regeringen lægger samtidig op til en ekstrem lav vækst i det offentlige forbrug på bare 0,1 procent. Det er sød musik for de borgerlige, der noget overraskende sender en del rosende ord efter udspillet.
- På mange måder er det et glimrende udspil, som ligger fint i forlængelse af den meget stramme finanspolitik, som Venstre og Konservative også lagde op til, siger Venstres finansordfører, Peter Christensen.
Han bliver bakket op af sit modstykke i Liberal Alliance, Ole Birk Olesen.
- Jeg synes, den er overraskende god, fordi den indeholder en meget større sparsommelighed med de offentlige midler, end man kunne forvente fra regeringen, siger han.
Noget mere skeptisk er regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten. Støttepartiet er ifølge finansordfører Frank Aaen er dybt skuffet over regeringens ambitioner, når det handler om at skabe arbejdspladser.
- De få midler, regeringen vil afsætte til at uddanne arbejdsløse, der er ved at miste deres dagpenge, vil på ingen måde forhindre, at tusinder af ledige og deres familier rammes af en social katastrofe, siger Aaen.
Partiet har gjort det til noget nær et ultimativt krav, at de tusindvis af danskere, der står til at falde ud af dagpengesystemet, skal tilbydes et job eller beholde dagpengene.
- Det er et politisk valg, når der ikke gøres mere for beskæftigelsen. Og det er altså lodret forkert at stramme finanspolitikken i en tid med høj arbejdsløshed og dårlige konjunkturer, fastslår Frank Aaen.
På finanslovsforslaget er der hverken afsat penge til en jobgaranti eller til dagpenge til de, der måtte miste dem.
Til gengæld lægger regeringen op til at sætte ind med en målrettet indsats, der skal sikre job og opkvalificering af de langtidsledige, som ifølge finansministeren har høj prioritet for regeringen.
- Vi anser det problem, der handler om arbejdsløshed og naturligvis særligt de mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet, som et centralt problem, siger Bjarne Corydon.
Men ser man på tallene går det den forkerte vej. Regeringen hæver sit skøn for arbejdsløsheden næste år med 6.000, så man nu forventer, der gennemsnitligt vil være 158.000 arbejdsløse danskere i 2013. Samtidig er forventningen dog, at beskæftigelsen øges med omkring 11.500 stillinger, når virkningen af de finanspolitiske tiltag i form af blandt andet kickstart og skattereform er sat ind.
Finansministeren vil ikke afsløre, om hans førsteprioritet er en aftale med Enhedslisten.
- Min førsteprioritet er at få ført en økonomisk politik, der lever op til det, jeg har præsenteret, lyder det fra Bjarne Corydon, der dog udtrykker glæde over roserne fra blå blok.
Finansministeren bør imidlertid ikke lade sig smigre, lyder det fra Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.
- Enhedslisten er stadig nøglen til finansloven. Hvis ikke regeringen får opbakning fra Enhedslisten, vil blå blok lade regeringen falde, så det er helt uomgængeligt, at Enhedslisten kommer med om bord, siger han.
Alle partier vil blive inviteret til forhandlingsbordet, understreger Bjarne Corydon.
