Væbnet konflikt er det samme som krig, fastslår en juraprofessor. Derfor kan danskere, der kæmper for IS, dømmes efter den såkaldte landsforræderparagraf, vurderer han.

Hverken statsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren og justitsministeren vil svare på, om Danmark er i krig - selv om vi torsdag har sendt syv F-16-fly af sted mod Irak for at deltage i kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat (IS).

I stedet siger de, at Danmark deltager i en »væbnet konflikt«.

Men det er reelt set det samme som krig, fastslår en af landets førende juraeksperter, professor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

»Ja, jeg synes med nogenlunde sikkerhed, vi kan sige, at vi er i krig. Udenrigsministeren brugte udtrykket væbnet konflikt i sin forelæggelse af det beslutningsforslag, som nu næsten enstemmigt er vedtaget af Folketinget. Og i moderne sprogbrug er det det samme som krig,« fastslår professoren.

Han mener også, at man ud fra straffeloven kan definere Danmarks bidrag til kampen mod IS som krig. Derfor vurderer han, at man godt kan dømme danske statsborgere, der rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe side om side med terrororganisationen, som »landsforrædere«.

Det sker efter straffelovens paragraf 102, den såkaldte landsforræderparagraf, der forudsætter, at vi er i krig.

»I sidste ende er det selvfølgelig, som justitsministeren siger, op til domstolene, om straffelovens bestemmelse om landsforræderi under krig og besættelse kan bruges i den aktuelle situation. Det vil jeg mene, at den kan, fordi danske domstole har en betydelig forståelse for, at gamle paragraffer med en lidt bedaget ordlyd skal fortolkes på en måde, der svarer til nutidens behov,« forklarer Jørn Vestergaard.

Det var netop spørgsmålet om, hvorvidt de såkaldte Syrien-krigere kan dømmes som landsforrædere, der fik udskudt afstemningen om de danske kampfly fra sent onsdag aften til torsdag morgen. Blå blok krævede svar på, om landsforræderparagraffen kan tages i brug, men regeringen mener, at det skal være op til domstolene. Desuden hæfter regeringen sig ved, at ordet »landsforræder« ikke nævnes direkte i straffeloven.

Spørgsmål: Men du mener godt, at man kan dømme en dansk statsborger, der rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe for Islamisk Stat, efter landsforræderparagraffen?

»Det forudsætter selvfølgelig, at beviserne er i orden, og at man kan dokumentere i retten, at det er det, der er tale om, men ja, det vil jeg mene,« siger Jørn Vestergaard.

Regeringen har bedt Straffelovsrådet om at se på, om den danske lovgivning er god nok, når det kommer til dansk deltagelse i konflikten i Irak

Jørn Vestergaard føler sig overbevist om, at rådet ender med at komme med forslag til ny lovgivning, selv om der i juraprofessorens øjne i forvejen er flere bestemmelser i antiterrorlovgivningen, der kan bruges på dette område.