Folketingets åbningsdebat er i gang

- Vi står ved de aftaler, vi indgår.

Med de ord afviser den radikale gruppeformand Marianne Jelved at drage dagpengereformen ind i de kommende forhandlinger om finansloven.

Kristian Thulesen Dahl spurgte under åbningsdebatten, om De Radikale vil indføre en mere fleksibel regel, således at dagpengeperiodens længde øges i dårlige tider med høj arbejdsløshed og forkortes i en højkonjuktur.

- De radikale har jo allerede én gang været med til at forlænge dagpengeperioden. Det kan man gøre igen. Vil Fru Marianne Jelved være åben for at diskutere det, spurgte Kristian Thulesen Dahl.

- Det er regeringen, der fører forhandlingerne om finansloven. Og jeg støtter regering, lød svaret.

Partierne diskuterer lige nu regeringens planer for det kommende år, og der er tradition for, at debatten bliver meget langvarig.

Sidste år sluttede åbningsdebatten en time efter midnat.

BT er med på sidelinjen.

Du kan komme med kommentarer og stille spørgsmål til BTs politiske reporter Søren Mortensen her: