Dansk Kartoffelproducent-forening tiltales af bagmandspolitiet for at lave ulovlige prisaftaler.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet rejser tiltale mod Dansk Kartoffelproducent-forening for ulovligt at have aftalt priser.

- Foreningen tiltales for at have opfordret sine medlemmer til at benytte mindstepriser og lade kartoflerne sidde i jorden for at begrænse konkurrencen på køb og salg samt produktion af kartofler, hedder det i en pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Der er samtidig rejst tiltale mod foreningens tidligere formand.

SØK´s behandling af sagen er sket på baggrund af en anmeldelse fra Konkurrencestyrelsen i oktober 2009.

/ritzau/