Antallet af forældrekøb af lejligheder boomer som følge af store friværdier i danske husstande.

Men de mange forældres gode intentioner udmønter sig i stigende omfang i sager i landets huslejenævn, når udlejernes børn skiftes ud med almindelige lejere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

»Det er et lejemål med en indbygget bombe, når forældre beholder en lejlighed for at leje den ud almindeligt, efter at børnene er flyttet. Det giver stadigt flere problemer, fordi lejelovgivningen ikke er beregnet til at udleje enkeltlejemål,« siger økonom i Lejernes Landsorganisation Jesper Larsen.

Forældrekøbene foregår i stort omfang i storbyerne, og ejendomsmæglerkæden EDC vurderer, at op mod 70.000 ejerlejligheder i København og Århus er forældreejede.

Det er først og fremmest sager om alt for høj husleje i forbindelse med den type lejligheder, der i stigende grad dukker op på skrivebordene i Lejernes Landsorganisation og blandt de 10.000 sager, der hvert år behandles i landets huslejenævn.

»Det er et stort problem, fordi forældrene tror, at de kan leje ud til det, de kalder markedslejen, som stort set svarer til deres udgifter.

Men det kan de altså ikke, fordi der er regler på området,« fortæller Claus Højte, sekretariatschef i Lejernes LO i København.

Han vurderer, at en fjerdedel af de 500 årlige sager, der behandles i byens syv huslejenævn, handler om forældrekøbte lejligheder. Men det er ifølge Claus Højte kun toppen af isbjerget, fordi mange såkaldte andengenerationslejere slet ikke er klar over, at der er grænser for huslejens størrelse.

»I stort set alle de sager, vi behandler i huslejenævnet, betaler man alt, alt for meget i husleje. Typisk dobbelt så meget, som man skal,« siger Claus Højte.