At se det nye program er at blive utroligt lettet over, at man ikke selv skal servere hjemmelavet mad for vidt fremmede – som kvitterer ved at være enormt fedtede!

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det sjoveste ved ”Restaurant i stuen” er, at tænke på, hvad der senere sker: på hvad Caroline og Rone, der vandt et gavekort til en Michelin-stjerne restaurant i Paris, vil stille op på med sig selv og deres rawfood-filosofi dér! Jeg ser det for mig: de sidder dér med deres hang til rå gulerødder og dehydrerede frugter og kan ikke engang få sig selv til at spise kuvertbrødet

Men ud over det at forestille sig de to mad-asketer i den kolesterol-svulmende, franske restaurant, hvor maden strutter af smør og piskefløde, var der ikke meget sjov ved at se programmet i aftes. Jeg sad tilbage og tænkte: hvor mange mad programmer – der ikke handler om mad - skal vi belemres med?

Svaret er, åbenbart: Utallige! Det her nye, ”Restaurant i stuen” er netop sådan et. Det er hverken fugl eller fisk og giver absolut ingen tips til, hvordan man selv laver god, sjov og/eller sund mad.

”Restaurant i stuen” er endnu et mad-program, der er en undskyldning for at ta’ sig en slapper i sofaen og undres over idiotiske ”udfordringer” (yndlings ordet i den slags programmer!) der sender parforhold i trykkogeren.

At se ”Restaurant i stuen” i aftes var at blive utroligt lettet over, at man ikke selv har meldt sig til det utaknemmelige job at servere hjemmelavet mad for vidt fremmede – som kvitterer ved at være enormt fedtede!

Programmet gav os overhovedet intet indblik i, hvilke retter der blev serveret – og hvordan de skulle fremstilles. Til gengæld hørte vi masser af brok fra gæsternes, især over al det ukendte fra planteriget, de fik at spise hos rawfood parret Caroline og Rone i Ørestaden.

Programmets koncept er, at gæsterne betaler, hvad de har lyst til (og anonymt!)….lige noget for fedterøve! Og dem er der mange af! Tænk, at ville være bekendt at være gæst hos et fremmed, ungt par, der hopper på tungen for at gøre det godt for én - og så sige en ussel tak ved at betale sølle 143 kr. for måltidet! Ja, for det var, hvad gæsterne, i gennemsnit, kunne mande sig op til i første program i ”Restaurant i stuen”.

Både hos parret, der diskede op med variationer over udtørret fugt, grønt og kerne fra deres ”dehydrator” (havde den porre-tynde Rone selv været i den?) og hos det smør- og bøf-traditionelle par i Rødovre viste gæsterne deres utaknemmelighed ved at komme fortvivlende lidt i pengekassen.

"Restaurant i stuen". Første af seks programmer sendt i aftes på TV2